Rødkålssalat med appelsin og karamelliserede valnødder

Rødkålssalat med appelsin og karamelliserede valnødder

Denne rødkålssalat med appelsiner og valnødder har, så længe jeg kan huske, været fast inventar og en sikker vinder på julebordet herhjemme hos os. Du tænker måske ‘seriøst rødkålssalat?’, og det ville jeg måske også gøre. For en rødkålssalat kan virkelig været ret så grov og kedeligt, at jeg hellere ville undvære. Men hvis man pifter den lidt op med nogle lækre sager, så kan det virkelig smage noget så lækkert og give et friskt og sprødt element til en ellers lidt tung julemiddag.

Opskrift på rødkålssalat med appelsin

I denne rødkålssalat med appelsiner er der masser af fintsnittet rødkål (selvfølgelig), og så er der saftige appelsiner, soltørrede tranebær og karamelliserede valnødder. Kombinationen af det sprøde fra rødkålen, det saftige og syrlige fra appelsinerne, den lidt chewy konsistens og syrlig-sødme fra tranebærrene og det ristede, søde og nøddeagtige fra de karamelliserede valnødder er bare en af mine favoritter i julemåneden. Og salaten kan altså også sagtens spises til andet end julemiddagen den 24. december! Du kan fx servere den til kylling, frikadeller eller andet kød, og så kan du sagtens udskifte valnødder med andre nødder eller soltørrede tranebær med dadler, hvis du har lyst til det.

Har du mod på en lidt anderledes variant, så skal du prøve min rødkålssalat med tahindressing.

Rødkålssalat med appelsin og karamelliserede valnødder

Rødkålssalat til jul

Det er som sagt den rødkålssalat, der kommer på julebordet hos os hvert år. Den smager simpelthen så dejligt – sprød, saftig og syrlig. Det er en skøn salat til at bryde den fede julemad. Hvis du spørger mig, så er det valnødderne, der spiller hovedrollen. Jeg elsker valnødder, og det er min mor, der har introduceret mig til karamelliserede valnødder. Åh det er godt! Det samme gælder rødkålssalat til julefrokost. Det kan du også roligt gøre.

Rødkålssalat med appelsin og karamelliserede valnødder

Rødkålssalat med appelsin og karamelliserede valnødder

En lækker rødkålssalat med appelsiner, tranebær og karamelliserede ristede valnødder. Perfekt tilbehør til 4 eller på julebordet til 6 personer.
5 fra 1 stemme
Antal: 4 personer
Forberedelse20 min

Ingredienser

  • ½ rødkål
  • 2 appelsiner
  • 1 dl appelsinsaft
  • 1 dl tørrede tranebær
  • 2 dl valnødder
  • 1 spsk smør (stor)
  • 1 spsk sukker (stor)

Køkkenudstyr

  • Pande

Fremgangsmåde

  • Skær det halve rødkål i kvarte og skær stokken fra.
  • Snit rødkålen i så fine strimler som muligt og kram/masser det lidt med appelsinsaft.
  • Skær skrællen af appelsinerne – det gøre nemmest ved at skære begge ender af og derefter skære ned langs siderne, så al det hvide fjernes.
  • Skær derefter appelsinerne i både og derefter i mindre stykker.
  • Smelt smør i en lille gryde ved middel-høj varme og tilsæt så sukker.
  • Når sukkeret er smeltet, skal du komme valnødder i gryden, skrue ned på middelvarme og riste valnødderne i et par minutter. RØR OFTE så det ikke brænder på.
  • Fordel de karamelisserede valnødder på et bagepapir for at køle af og hak dem så groft.
  • Vend rødkål med appelsiner, valnødder og tranebær.

Laver du en af mine opskrifter, må du endelig tagge mig på Instagram med @annabartels eller #annamad. Jeg vil elske at følge med! 

Del med nogen du holder af
Del på facebook
Del på pinterest
Del på email
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments