Raw brownie med hasselnødder og ganache

Raw brownie med hasselnødde-ganache

Lige siden jeg lavede disse raw brownies for et par uger siden, har jeg gået og tænkt over, hvad jeg mon skulle kalde dem. Der er så mange gode elementer og ingredienser i denne kage, og jeg ville bare have dem alle med. Skulle det være dadel-hasselnødde-nutella brownie, no-bake brownies med dadler, hasselnødder og kakaotopping eller måske raw nutella ganache dadelbrownie. Uanset hvad er jeg kommet frem til at kalde det raw brownie med hasselnødder og ganache, og det beskriver dem egentlig ret godt. Inden jeg gik i køkkenet, stod jeg med valget mellem at lave mine absolutte yndlings snickers bidder eller at kaste mig ud i noget nyt. Jeg har bestemt ikke fortrudt, at jeg valgte den sidste mulighed.

Opskrift på raw brownie

Denne raw brownie er faktisk rimelig simpel, virkelig nem at lave og så er det oven i købet et sundere alternativ til de søde sager. Bunden består blandt andet af ristede hasselnødder, dadler og kakao. Den toppes med den lækreste “chokolade”ganache lavet af kokosolie, ahornsirup og kakao + ristede hasselnødder og havsalt på toppen. Det er første gang, at jeg laver denne slags ganache men bestemt ikke sidste. Den smager så godt og minder en smule om nutella eller chokoladetrøfler, der smelter på tungen og har et lækkert twist af kokos. Vi var i hvert fald alle ret begejstrede herhjemme. Skær dem ud som brownies eller server dem i mindre bidder som hapsere.

Tip: Hvis du vil have en 100 % raw kage, kan du undlade at riste hasselnødderne. Jeg er bare vild med den lækre ristede nøddesmag. 

Raw brownie med hasselnødder og ganache
Raw brownie

Raw brownie med hasselnødder og ganache

En lækker sundere raw brownie med ristede hasselnødder og ganache. Opskriften giver 8 større stykker eller 24 små hapsere.
5 fra 1 stemme
Antal: 8 stk
Forberedelse20 minutter
Køletid25 minutter

Ingredienser

Bund

  • 150 g hasselnødder
  • 250 g friske dadler (vægt uden sten)
  • 20 g god kakao
  • 1 nip salt
  • ½ tsk vaniljepulver

Topping

  • 55 g kokosolie (smeltet)
  • 60 g ahornsirup
  • 20 g god kakao
  • 1 nip salt

Køkkenudstyr

  • Minihakker

Fremgangsmåde

  • Rist hasselnødderne i ovnen (se tip ovenover, hvis du vil gøre dem 100 % raw) ved 180 grader i 10 minutter.
  • Lad dem derefter køle af og gnub så skallen af med fingrene.
  • Læg 20 g nødder til side til senere og blend resten i en minihakker/foodprocessor til groft mel.
  • Tilsæt kakao, dadler uden sten, salt og vaniljepulver, og blend til dadelmassen præcis hænger sammen.
  • Fordel det i en lille form beklædt med bagepapir og stil på køl.
  • Rør smeltet kokosolie, ahornsirup og kakao godt sammen i en skål og lad det køle af i 10 minutter på køl.
  • Hæld den afkølede ganache over bunden og sæt det hele på frys i cirka 15 minutter (kan også sættes på køl, men så tager det længere tid, før toppingen sætter sig).
  • Hak de resterende hasselnødder groft og drys dem på toppen sammen med en smule havsalt. Opbevar på køl.
Del med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments