Blomkålssalat med avocadocreme og langtidsbagte tomater

Blomkålssalat med avocadocreme og langtidsbagte tomater

Da jeg var på besøg hos mine forældre og søster for et par uger siden, lavede vi lidt forskelligt mad. Jeg bestiller ofte frikadeller (gerne af den græske frikadeller eller kyllingefrikadeller), fordi jeg 1. ikke får det så tit herhjemme, og 2. fordi mors frikadeller bare er bedst. Og til disse famøse frikadeller skulle vi have en salat, og det blev denne blomkålssalat i en kombi af køleskabets indhold og min mors og mine input slået sammen.

Rå blomkålssalat med avocadocreme og bagte tomater

Salaten består af små, rå blomkålsbuketter vendt med en avocadocreme rørt med persille + citron og langtidsbagte tomater. Sidstnævnte er bare en af mine yndlings i salater, da de har masser af smag og saftighed, og så passer de super godt til det ellers lidt smagsneutrale blomkål. Server gerne salaten til kød, grill eller fisk – du kan også komme lidt kulhydrat i form af pasta, kikærter eller måske kylling i, og så har du en oplagt frokost/madpakke.

Blomkålssalat med avocadocreme og langtidsbagte tomater
Blomkålssalat med avocadocreme og langtidsbagte tomater
Blomkålssalat med avocadocreme og langtidsbagte tomater

Blomkålssalat med avocadocreme og langtidsbagte tomater

En frisk og sprød rå blomkålssalat med en cremet avocadocreme og langtidsbagte tomater. Salaten passer som tilbehør til 3 personer.
5 fra 2 stemmer
Antal: 3 personer
Forberedelse10 minutter
Tilberedelse30 minutter

Ingredienser

  • 2 håndfulde cherrytomater
  • 1 blomkål
  • 1 avocado
  • 1 håndfuld frisk persille
  • ½ citron
  • olivenolie
  • salt og peber
  • sukker

Fremgangsmåde

  • Halver tomater og vend dem med 1 spsk olivenolie og et drys salt, sukker og peber.
  • Placer dem med den runde side nedad på en bageplade med og bag den ved 170 grader i cirka 30 minutter. Lad dem afkøle i 5 minutter.
  • Skær de grønne blade fra blomkålet og bræk det i bittesmå, mundrette buketter.
  • Halver avocado, fjern stenen, skrab kødet ud og mos det med en gaffel sammen med citronsaft, salt og peber.
  • Hak persille fint og rør det i avocadocremen.
  • Vend de små blomkålsbuketter med avocadocreme og langtidsbagte tomater og server.
Del med nogen du holder af
5 from 2 votes (2 ratings without comment)
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments