Før jul delte jeg en madplan med fokus på mine favoritter lige nu, og det gav mig ideen til, at denne uges madplan skulle have temaet: jeres favoritter til nem aftensmad. Jeg har derfor udvalgt de mest populære opskrifter af nem aftensmad på bloggen de seneste måneder. Jeg har sorteret lidt, så der ikke er to gange tærte eller kage til aftensmad. Men I har heldigvis god smag – der er nemlig alt fra enchiladas med kylling og ost, smørstegt spidskål, laksetærte og nudler med peanutbuttersauce. En god (og lækker) blandet landhandel. Og masser af edamamebønner haha.
Madplan: Jeres favoritter til nem aftensmad
Der er som altid mad til 3-4 personer mandag til søndag. 3 dage med kød/fisk, 3 dage med vegetarisk mad og 1 dag med rester. Du kan som altid følge madplanen 100% eller bare bruge den som inspiration. Du kan skrue op og ned for, hvor mange der spiser med på den enkelte dag og printe en indkøbsliste, så du kan handle ind til det hele på én gang. Jeg har også sneget et bud på en sød sag med nedenunder – den indgår dog ikke i indkøbslisten men er mere som inspiration til temaet. God fornøjelse!
Har du nogle bud på temaer eller ønsker til fremtidige madplaner? Så skriv endelig en kommentar nedenunder
Læs også: Alle de andre madplaner.
Laver du en af mine opskrifter, må du endelig tagge mig på Instagram med @annabartels eller #annamad. Jeg vil elske at følge med!
Ugens søde sag: Tarte au citron – citrontærte med marengs