Knuste kartofler med hvidløgssmør og parmesan

Knuste kartofler med hvidløgssmør og parmesan

Jeg har genopfundet min kærlighed til kartofler med disse knuste kartofler med hvidløgssmør og parmesan. Jeg ved ikke med dig, men det er som om, at jeg har undgået almindelige kartofler lidt, siden jeg flyttede hjemmefra for to år siden. Hvorfor? Det ved jeg faktisk ikke. Kartofler er KLIMAVENLIGE – mere end pasta og ris. De er SUNDE, fyldt med vitaminer og mineraler. De er BILLIGE. De MÆTTER. Og de kan varieres i så mange muligheder. Jeg elsker selv kartofler i en kartoffeltærte med bacon eller som kartoffelpandekager med lakserilette.

Knuste kartofler – inspiration til tilbehør med kartofler

Derfor har jeg lavet disse alt for lækre og nemme sprøde, knuste kartofler, der både kan fungere som hovedrollen med en salat til eller som tilbehør til kød. Eller som snack. De er sprængfyldt med smag, mega lækre og lidt anderledes end de almindelige kogte, stegte eller bagte versioner. Det er bestemt ikke sidste gang, at jeg laver knuste kartofler. Især ikke med hvidløgssmør og parmesan – for hvordan kan det nogensinde blive dårligt med de to ting inkluderet? Min roomie havde snacket resterne fra køleskabet og skrev til mig: “Anna hvad er det, der ligger i køleskabet? Jeg er altså kommet til at spise det, sorry. Det smager jo vildt godt.”

Knuste kartofler med hvidløgssmør og parmesan
Knuste kartofler med hvidløgssmør og parmesan

Hvad er knuste kartofler?

Knuste kartofler er en opgradering af de klassiske kogte kartofler eller de gode ovnbagte kartofler. De laves ved at koge kartofler møre, fordele dem på en bageplade og give dem et let tryk. Derefter hældes eksempelvis hvidløgssmør med krydderurter udover og drysses med parmesan, inden de bages sprøde i ovnen. Det smager bare virkelig godt.

Knuste kartofler med hvidløgssmør og parmesan

Knuste kartofler med hvidløgssmør og parmesan

4.72 fra 7 stemmer
Antal: 4 personer
Forberedelse25 minutter
Tilberedelse20 minutter

Ingredienser

  • 800 g kartofler (små )
  • 3-4 spsk smør (jo mere jo bedre)
  • 1 fed hvidløg (stort)
  • friske krydderurter (fx persille, kørvel eller basilikum)
  • flagesalt
  • parmesan

Fremgangsmåde

  • Skrub kartoflerne og kog dem i en gryde med saltet vand i 20-25 minutter, til de er møre. Hæld vandet fra.
  • Smelt imens smørret ved lav varme og rør derefter et presset fed hvidløg og et par spsk finthakkede krydderurter i.
  • Spred de kogte kartofler ud på en bageplade med bagepapir og giv dem hver især et lille tryk – fx med en kartoffelmoser eller bunden af et glas. De skal stadig hænge sammen.
  • Brug en ske til at fordele hvidløgsmørret over de knuste kartofler og drys med flagesalt.
  • Bag dem sprøde i ovnen ved 200 grader varmluft i 15 minutter.
  • Tag dem ud, drys med fintrevet parmesan og giv dem 5 minutter mere. Skru evt lidt op for varmen til sidst.
Del med nogen du holder af
4.72 from 7 votes (6 ratings without comment)
Abonner
Giv besked om
19 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments