Annonce

Gedeost salat med friske figner, valnødder og balsamico-glace

Gedeost salat med friske figner, valnødder og balsamico-glace

Jeg elsker elsker E L S K E R gedeost. Jeg ved godt, at det er en ost, der kan skille vandene. Men hvis du er fan, så er du formentlig kæmpe fan som jeg. Og jeg vil argumentere for, at vi danskere spiser det for sjældent. Mere gedeost ind i danskernes måltider – ja tak! Og en perfekt måde at spise det på er i en gedeost salat, og denne version har jeg lavet sammen med min søde veninde Maria. Den skal snart på bordet herhjemme igen.

Gedeost salat – en lækker opskrift med gedeost

Gedeostsalat er virkelig simpelt og så nemt at lave. Denne version består af feldsalat toppet med friske figner (som jo er i sæson nu – win win), gedeost, ristede valnødder og en balsamico-glace. Sidstnævnte giver en super syrlig-sød kontrast til den salte og fede gedeost, som du både kan lune i ovnen eller spise kold. Det er op til dine gedeost-smagspræferencer. Vi servede den med et snoet brød med oliven og feta, men det passer også til kød og fisk eller med bulgur/couscous/spelt som salat på madpakken.

Gedeost salat med friske figner, valnødder og balsamico glace
Gedeost salat med friske figner, valnødder og balsamico-glace

Gedeost salat med friske figner, valnødder og balsamico glace

Server med lækkert brød til og måske et glas kold hvidvin.
5 fra 2 stemmer
Antal: 3 personer
Forberedelse15 minutter

Ingredienser

  • 100 g salat (feldsalat, spinat, blandede salater)
  • 4 friske figner
  • 1 rulle gedeost (du kan også bruge feta eller mozzarella)
  • 50 g valnødder
  • 0,5 dl balsamico
  • 1 spsk honning
  • flagesalt

Køkkenudstyr

  • Pande
  • Gryde

Fremgangsmåde

  • Rist valnødder på en pande, til de er gyldne. Lad dem køle af.
  • Kom balsamico, honning og et nip salt i en lille gryde og lad det simre et par minutter, til det tykner lidt.
  • Skær gedeost i skiver og figner i små både.
  • Du kan evt. bage gedeost-skiverne i ovnen ved 200 grader i et par minutter, men det behøves ikke.
  • Anret salat med figner, gedeost, ristede valnødder og drizzle balsamico-glace over. Drys med lidt flagesalt.
Gedeost salat med friske figner, valnødder og balsamico glace
Del med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments