Vegetar curry med kokosmælk, kikærter og græskar

Vegetarisk curry med kokosmælk, kikærter og græskar

Vegetar curry med kokosmælk, kikærter, peanutbutter og græskar. Min nye curry favorit. Perfekt til at varme sig på, nu hvor det bliver koldere udenfor. Jeg var i sidste uge sammen med min søde og dygtige veninde Maria. Vi har mødt hinanden til en netværksmiddag og fundet ud af, at vi bor meget tæt på hinanden = vi skal lave noget mad sammen. Jeg elsker at finde nogle fellow foodies, der er lige så vild med at nørde i køkkenet som jeg.

Vegetar curry med kokosmælk og kikærter

Vores kokos peanut curry har masser af smag fra ingefær, hvidløg, spidskommen og en snert af peanutbutter. Den er ultra cremet fra kokosmælk og hakkede tomater, har den fineste farve fra gurkemeje og er fyldt med kikærter og bløde, søde tern af græskar. Jeg lover dig, at du nok skal blive mæt, selvom den både er vegetarisk og faktisk også vegansk.

Det er faktisk blevet en af mine favoritopskrifter, og jeg har lavet den mange gange, siden Maria og jeg biksede retten sammen. Den er perfekt, fordi den både kan fryses ned og smager nærmest kun bedre på andendagen. Er du vild med denne opskrift, så skal du også prøve min opskrift på indisk dahl med skyr og ristede mandler.

Vegetarisk curry med kokosmælk, kikærter og græskar

Nem og billig basis karry

Mange af ingredienserne til denne vegetar curry har du formentlig allerede – det er en god basisopskrift, hvor du kan tilføje de fleste grøntsager. Og så kan jeg kun anbefale at lave en stor portion (til fryseren) – den smager nemlig nærmest endnu bedre dagene efter. NB: Konsistensen er en smule mere flydende end på billedet. Jeg har nemlig taget billeder af retten kold dagen efter, da det var mørkt, da vi skulle spise #livetsommadblogger #hadervintermørke.

Laver du en af mine opskrifter som eksempelvis denne vegetar curry, må du endelig tagge mig på Instagram med @annabartels eller #annamad. Jeg vil elske at følge med! 

Vegetarisk curry med kokosmælk, kikærter og græskar

Vegetarisk curry med kokosmælk, kikærter og græskar

5 fra 3 stemmer
Antal: 5 personer
Forberedelse20 minutter
Tilberedelse30 minutter

Ingredienser

  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 3 cm frisk ingefær (fintrevet)
  • 1 butternut squash (lille, eller hokkaido græskar)
  • 3 tsk stødt spidskommen
  • 1,5 tsk gurkemeje
  • 1 grøntsagsbouillonterning
  • 3 dl kogende vand
  • 1 dåse kokosmælk
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 2 spsk peanutbutter (store)
  • 140 g tomatpure
  • 2 dåser kikærter (drænet)
  • salt og peber
  • olivenolie
  • ½ citron

Til servering

  • ris
  • cremefraice (kan undlades)

Noter

Tip: Er du ikke bange for smæk på krydderierne? Så tilføj lidt ekstra – eller hvad du nu har i skabet. Karry, chili og lignende.

Køkkenudstyr

  • Gryde

Fremgangsmåde

  • Skræl løg og hvidløg og hak begge dele fint.
  • Steg det et par minutter ved middelvarme i en stor gryde eller wok med 1 spsk olivenolie.
  • Skræl dit butternut (hvis ikke øko) eller skyl det godt og skær det i små tern.
  • Kom spidskommen, gurkemeje, revet ingefær og tomatpure ned til løgene og rist det igennem et par minutter.
  • Tilsæt tern af græskar sammen med peanutbutter, bouillonterninger, vand, kokosmælk, dåsetomater og drænede kikærter.
  • Rør det hele godt sammen og lad din curry simre under låg i 25-30 minutters tid, til græskarret er mørt.
  • Smag til med citronsaft, salt og peber.
  • Server med fuldkornsris og evt yoghurt.
Del med nogen du holder af
5 from 3 votes (3 ratings without comment)
Abonner
Giv besked om
4 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments