Denne uges madplan står i fisken tegn og indeholder masser af opskrifter på hverdagsmad med fisk. Jeg synes selv, at fisk ofte kan være både sværere at overskue og dyrere at lave, men det er bare så lækkert. Derfor sætter jeg i denne uge fokus på retter med fisk – både de billigere og dyrere. Det er nok de færreste, der vil spise fisk en hel uge, men uanset hvad håber jeg, at det vil give lidt inspiration til fiskeopskrifter.
Der er som altid mad til 3-4 personer mandag til søndag. Indkøbslisten er tilpasset, så opskrifter, der skal ganges op, også passer. Husk at være opmærksom på, at du måske skal købe fisk af 2 omgange for at få den helt frisk. Jeg har også sneget et bud på en sød sag med nedenunder – den indgår dog ikke i indkøbslisten, men er mere som inspiration til sæsonen. Du kan bruge madplanen som inspiration eller følge den fuldt ud sammen med den tilhørende indkøbsliste nedenunder. God fornøjelse!
Har du nogle bud på temaer eller ønsker til fremtidige madplaner? Så skriv endelig en kommentar nedenunder 😀
Læs også: Tidligere madplaner – Vegetarisk / Mad på under 30 minutter / SU-venlig mad / Varmende vintermad / Imponerende hverdagsmad / Mættende salater / Hverdagsmad på 20 minutter / Sommermad / Nem hverdagsmad / Varmende efterårsmad / Eksotisk og krydret hverdagsmad / Nem hverdagsmad #2 / Efterårsmad
Madplan: Hverdagsmad med fisk
- Mandag:
Ugen starter med en tærte, nærmere betegnet min yndlingstærte med laks, spinat og hytteost – en af bloggens mest populære opskrifter. Du kan sagtens servere en salat til, hvis du har grønt fra sidste uge, der skal bruges. - Tirsdag:
Så er der deller på menuen! Nemlig disse nemme og billige tundeller med sesam og gulerødder (husk at lave dobbelt portion her) + grønkålssalat med dadler, appelsin og tahindressing til. - Onsdag:
Onsdag er grøddag i denne uge. Den står på bygotto med varmrøget laks, asparges og dild, der på samme tid er cremet og har bid. - Torsdag:
I dag er det nemt, men lækkert. Den står på de lækreste rugbrødsmadder med varmrøget laksesalat. Hvis du har agurk, salat eller lignende grønt i køleskabet, kan du toppe med det. - Fredag:
Der er en simpel linguine-pastaret på planen fredag. Den er vendt med kongerejer, friske tomater, hvidløg og chili og er både god til hverdag og gæster. - Lørdag:
Endnu en dag med deller. Denne gang sprøde asiatiske fiskedeller med ovnfritter og hjemmerørt remoulade – hjemmelavet junk food på den sundere måde. - Søndag:
Ugen slutter af med en varmende comfort food ret: fishpie med torsk, grønt og et låg af kartoffelmos. Den ser muligvis besværlig ud, men den er slet ikke så slem. Og så er der formentlig rester den næste dags frokost.
Indkøbsliste til hverdagsmad med fisk