Grydebrød - verdens bedste og nemmeste brød

Kirsebærkompot med vanilje

Kirsebærkompot med vaniljeKirsebær er på sit højeste lige nu, og det skal altså udnyttes. Jeg er faktisk aldrig rigtig stødt på eller har lavet kirsebærkompot eller kirsebærmarmelade før, og det er da en kæmpe fejl. Det er jo faktisk lidt som kirsebærsauce til risalamande, og vi burde klart spise det hele året. På varm grød, kold chiagrød, is, pandekager, ostemadder, ristet brød og meget mere. Det kan altså anbefales.

Ideen opstod i denne uge, hvor jeg var taget til Odense for at besøge søde Anna aka. Grødgrisen. Vi tilbragte et par dage med hygge, grin, solskin og fik produceret en del lækre sager, som jeg glæder mig til at dele med jer. En del af dem opstod ud af det blå som denne kirsebærkompot. Vi var nede på torvet og faldt over smukke, søde kirsebær / moreller. Det måtte vi straks lave noget af. Det giver en lækker, sød kompot med den skønneste smag af kirsebær. Vi har toppet med den på en lækker kold grød med ingefærkaramel, som du kan se nedenunder. Mums det er lækkert. De opskrifter kommer snart!

Det kan du også bruge kirsebær til: Snegle med kirsebær, remonce og hvid chokolade / Bulgursalat med kirsebær, karameliserede løg og feta / Cheesecake brownie

Kirsebærkompot med vaniljeKirsebærkompot med vanilje Kirsebærkompot med vanilje

Kirsebærkompot med vanilje (et glas)

  • 450 g søde kirsebær / moreller
  • 1 spsk sukker
  • 1/2 tsk vaniljepulver eller kornene fra 1/2 vaniljestang
  • 2-3 spsk citronsaft
  • evt. 1-2 spsk mandellikør eller en knivspids stødt kardemomme

 

Så nemt er det: Start med at halvere kirsebær og fjerne stenen. Kom kirsebær i en gryde med sukker, vanilje og citronsaft og lad det simre i 15 minutters tid. Mas det lidt med en gaffel, men jeg synes, at det er lækkert, når der stadig er lidt klumper i. Hvis du ikke er til klumper, kan du blende kompotten.

Smag evt. til med ekstra sukker og mandellikør eller kardemomme. Lad kirsebærkompotten køle af og kom den på skoldede glas. Opbevar på køl. Tip: Lav gerne dobbelt eller endnu større portion, imens du er i gang.

 photo Signature_zpsd4755eed.jpg

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Grydebrød - verdens bedste og nemmeste brød