Vegetar bolognese med linser

Vegetar bolognese med linser

Jeg mener, at du vil kunne snyde de fleste med denne vegetar bolognese. Den har nemlig samme konsistens, samme udseende og nærmest samme smag som kødsovs i fx en klassisk lasagne. Ligner det ikke også klassikeren? Jeg spørger bare om én ting: Hvornår ringer Femina? Jeg har formået at lave et rigtigt damebladsbillede. Ikke at der er noget galt med det, men det er alligevel lidt sjovt.

Vegetar bolognese – kødsovs med linser

Opskriften på denne vegetar bolognese opstod, fordi jeg savnede en god sauce til pasta. Det går man aldrig galt i byen med. Jeg havde dog ikke så meget lyst til kød og havde en del linser, der kiggede på mig fra skuffen. Og jeg elsker linser – fx i indisk dahl. Det fede er, at du kan bruge opskriften som basis og komme grønt i, efter hvad du har derhjemme. Jeg vil anbefale dig at beholde champignon, men du kan sagtens udskifte squash med andre revne grøntsager. Jeg har tilføjet en smule fløde for at gøre saucen cremet og mere bolognese-lignende, og du kan nemt lave den vegansk ved at bruge soyafløde i stedet for.

Vegetar bolognese med linser

4 tips til din vegetar bolognese

  • Den smager endnu bedre dagen efter.
  • Den kan sagtens fryses ned.
  • Den kan kommes i madpandekager, tilsættes bønner for et chili con carne-feel og meget andet.
  • Du kan bruge linser fra dåse og dermed gøre det endnu nemmere ved ikke at skulle koge dem først.
Vegetar bolognese med linser
Vegetar bolognese med linser

Vegetar bolognese med linser

5 fra 4 stemmer
Antal: 4 personer
Forberedelse35 minutter

Ingredienser

  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 250 g svampe (fx champignon)
  • 1/2 squash (revet)
  • 2 spsk timian (frisk/tørret)
  • 250 g linser (grønne eller beluga)
  • 140 g tomatpure
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 2 grøntsagsbouillonterninger (rørt med 1 dl kogende vand)
  • 1 dl fløde (hvis vegansk: brug soyafløde eller lignende)
  • 10 soltørrede tomater
  • olivenolie
  • sukker
  • salt og peber

Til servering

  • spaghetti
  • parmesan

Køkkenudstyr

  • Gryde

Fremgangsmåde

  • Skyl linser og kog dem i 15-20 minutter.
  • Skræl imens løg og hvidløg, hak det fint og steg begge løg i en stor gryde i lidt olivenolie med timian.
  • Skyl svampene, hak dem fint og kom dem på panden – lad det stege i 10 minutters tid, til det er faldet godt sammen.
  • Gør lidt plads i midten, kom tomatpure i og rist det et minuts tid, inden du kommer flåede tomater, bouillonvand, de kogte linser, finthakkede soltørrede tomater, 1 spsk sukker og revet squash i.
  • Lad det simre i gryden i 10 minutters tid, inden du smager til med salt og peber og rører fløde i.
  • Det kan sagtens stå og simre i længere tid, hvis du vil.
  • Server med pasta og parmesan til toppen.
 
Del med nogen du holder af
5 from 4 votes (4 ratings without comment)
Abonner
Giv besked om
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments