Rødbedebøffer med feta

Rødbedebøffer med feta

Vegetarbøffer med rødbede og feta. Efter jeg flyttede hjemmefra og ind i min egen lejlighed for nogle måneder siden, er jeg begyndt at tænke meget mere (hvis det kunne lade sig gøre) over råvarerne, jeg bruger i mit køkken. Selvom det selvfølgelig skal være lækkert, må også gerne være i sæson. Det må også gerne være på tilbud eller i den billigere ende, så det kan passe til mit budget. Og her faldt jeg, for ikke så lang tid siden, over en stor pose rødbeder nede i Netto, som jeg bare måtte købe. Det resulterede i, at jeg havde hele skuffen fyldt med rødbeder og måtte spise disse rødbedebøffer med ovnbagte rødbeder som tilbehør til aftensmad en dag.

Rødbedebøffer med feta

Ideen til disse bøffer opstod derfor grundet, at jeg havde virkelig mange rødbeder, der skulle bruges. Jeg er selv vild med både rødbeder, grøntsagsbøffer og (vegetariske) deller, så den ide kunne jeg ikke komme uden om. Disse rødbedebøffer er ret nemme at lave og består hovedsageligt af rødbeder, feta, æg og oregano. De er sprøde udenpå og saftige indeni. Kombinationen af den lidt jordede rødbede sammen med den salte feta fungerer så godt, hvis du spørger mig.

Vegetarbøffer med rødbede og feta

Vegetarbøffer til burger eller som vegetarisk bøf

Disse rødbedebøffer kan sagtens bruges i en burger som vegetarisk erstatning til en hakkebøf. De kan dog også spises som de er med en lækker salat til. Har du nogle overs, er de også super gode kolde dagen efter til frokost eller madpakken, fx på en rugbrødsmad eller i en sandwich. Og du kan bruge alle salgs rodfrugter. Jeg er sikker på, at pastinak eller gulerødder ville være super lækre også.

Rødbedebøffer med feta 1

Rødbedebøffer med feta

Lækre saftige vegetariske rødbedebøffer med feta. En perfekt vegetarbøf til burger eller som den er med en god salat til.
5 fra 3 stemmer
Antal: 6 stk
Forberedelse15 minutter
Tilberedelse10 minutter

Ingredienser

  • 400 g rødbeder
  • 1 løg
  • 2 æg
  • ¾ dl hvedemel
  • 1 spsk tørret organo
  • 100 g feta
  • salt og peber
  • olivenolie

Køkkenudstyr

  • Rivejern
  • Pande

Fremgangsmåde

  • Skræl rødbeder og løg og riv dem begge groft.
  • Pres den værste væske væk med hænderne.
  • Kom de revne sager op i en skål og vend med æg.
  • Vend mel, oregano og et godt drys salt og peber i.
  • Skær feta i små tern og vend dem forsigtigt i farsen.
  • Form massen til bøffer med en ske.
  • Steg på en middel-høj varm pande i lidt olie (evt af 2 omgange, hvis de ikke alle kan være på panden). Tryk lidt på toppen af bøfferne, så massen trykkes sammen.
  • Steg dem i cirka 5 minutter på hver side, til de er gyldne udenpå og har sat sig i midten.
Del med nogen du holder af
5 from 3 votes (2 ratings without comment)
Abonner
Giv besked om
14 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments