Madplan uge 40

Madplan uge 40

Jeg har lavet denne madplan uge 40 med ønsket om at bringe lidt mere varme og efterår ind i ugens menu med suppe, congee, langtidssimrede sager og comfort food. Flere af retterne er blevet lavet mange gange hjemme hos os. Tomatsuppen er en favorit, når det er koldt, burgeren er en favorit i weekenden, ligesom tærten bare er en favorit året rundt.

Hver weekend laver jeg en ny madplan til dig ligesom denne madplan uge 40, der vil inspireres til næste uges menu – enten hvis du vil følge madplan 100%, eller hvis du vil plukke de retter, der passer bedst til jer. Du kan skrue op og ned for, hvor mange der spiser med hver dag og til sidst printe en komplet indkøbsliste, så du kun behøver handle én gang.

Madplan uge 40

I denne uge får du to dage med kød og fire vegetariske dage. Ugen sluttes som altid af søndag, hvor der er plads til at tømme køleskabet og lave pizza, pasta, tærte, risotto eller andet med de rester, der er tilbage fra ugen, der er gået. Hvis denne madplan uge 40 ikke er din favorit, kan du altid se alle tidligere madplaner.

Menuen for denne uge står helt konkret på congee med kylling, peanuts og koriander, tomatsuppe med mascarpone, porretærte med ost, risotto med langtidssimrede løg i rødvin og sidst min ikke mindst burger med sprød kylling, chilimayo og ovnfritter.

Husk endelig at tagge mig på Instagram med @annabartels eller #annamad, hvis du laver en af mine opskrifter. Jeg vil elske at følge med!

Skal du lave noget lækkert i weekenden? Jeg kan fx anbefale en æbletærte med mazarin og nøddekaramel.

Æbletærte med mazarin og nøddekaramel
Del med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments