Madplan uge 36

Madplan uge 36

Det er endnu engang blevet lørdag morgen, og det betyder, at det er tid til endnu en madplan. Har du fulgt med her på bloggen, ved du også, at der kommer en ny madplan hver uge. Det her er madplan uge 36 fyldt med efterårssager som grønkål, græskar og andet godt.

Denne madplan uge 36 kan du følge fuldt ud, men du kan også lade dig inspirere eller bare vælge de retter, der passer dig bedst. Husk at du nemt kan skrue op og ned for, hvor mange der spiser med hver enkel dag, og så kan du til sidst printe en komplet indkøbsliste, der medregner, hvor mange der spiser med hver dag.

Madplan uge 36

I denne uge får du tre dage med kød, en dag med fisk og to vegetariske dage. Ugen sluttes som altid af søndag, hvor der er plads til at tømme køleskabet og lave pizza, pasta, tærte, risotto eller andet med de rester, der er tilbage fra ugen, der er gået. Hvis denne madplan uge 36 ikke er din favorit, kan du altid se alle tidligere madplaner.

Menuen for denne uge står helt konkret på bagt græskar med smilende æg og baisilikumscreme, kyllingedeller med spinat og soltørrede tomater serveret med smørstegt spidskål, rester af kyllingedeller med grønskålssalat med æbler og dadler, græskar bygotto med brunet smør og grønkålschips, pasta med røget laks og ricotta og sidst men ikke mindst flammkuchen aka. pizza med løg, flødeost og bacon. Haps.

Husk endelig at tagge mig på Instagram med @annabartels eller #annamad, hvis du laver en af mine opskrifter. Jeg vil elske at følge med!

Skal du lave noget lækkert i weekenden? Hvad med verdens bedste cookies – husk at forberede dejen mindst 24 timer før. Jeg lover, at det gør dem endnu bedre.

Madplan uge 36 1
Del med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments