Annonce

Madplan uge 34

Madplan uge 34

Vi nærmer os slutningen af august måned. Når du læser dette, er jeg formentlig i fuld gang med at holde en sen sommerferie. Men derfor skal du ikke snydes for denne madplan uge 34 med masser af inspiration til en rigtig lækker menu (i hvert fald hvis du spørger mig).

Denne madplan uge 34 kan du følge fuldt ud, men du kan også lade dig inspirere eller bare vælge de retter, der passer dig bedst. Husk at du nemt kan skrue op og ned for, hvor mange der spiser med hver enkel dag, og så kan du til sidst printe en komplet indkøbsliste, der medregner, hvor mange der spiser med hver dag.

Madplan uge 34

I denne uge får du tre dage med kød (to af dem kun en smule bacon), en dag med fisk og to vegetariske dage. Ugen sluttes som altid af søndag, hvor der er plads til at tømme køleskabet og lave pizza, pasta, tærte, risotto eller andet med de rester, der er tilbage fra ugen, der er gået. Hvis denne madplan uge 34 ikke er din favorit, kan du altid se alle tidligere madplaner.

Menuen for denne uge står helt konkret på laksetærte med spinat og feta, chowder aka cremet majssuppe med blomkål og bacon, chicken parmesan og spinatsalat med honningristede kerner og syltede rødløg, citronpasta og grillet squash med burrata og sidst men ikke mindst grønne nachos med guacamole og ost. Haps.

Husk endelig at tagge mig på Instagram med @annabartels eller #annamad, hvis du laver en af mine opskrifter. Jeg vil elske at følge med!

Skal der noget lækkert på bordet i weekenden? Jeg tænker, at vi skal udnytte sensommerens lækre bær og lave en brombærtærte med frangipane og chokolade. Med en klat fed cremefraiche… uhm! Du kan også bruge hindbær eller andre bær.

Brombærtærte med frangipane og mørk chokolade
Del med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments