Madplan uge 20

Madplan uge 20

Åh jeg glæder mig til næste uges madplan, og det håber jeg også, at du gør. Der er nemlig en hel del gode ting på madplan uge 20. Snask, grønt, favoritter og masser af smag. Og en god blanding af tærte, pasta, pizza, madpandekager. Det kan næsten kun blive godt.

Jeg har lavet denne madplan som inspiration til dig og ugens menu. Om du vil følge den fuldt ud eller plukke, som du kan lide, er helt op til dig, og hvordan det passer ind. Et lille tip herfra: Du kan skrue op og ned for, hvor mange der spiser med og derefter printe en indkøbsliste. Det gør det forhåbentligt så nemt som muligt.

Madplan uge 20

Menuen i denne uge står på 2 dage med kød, 1 dag med fisk og tre vegetariske dage. Søndag står som altid på tøm køleskabet, og der kan du være kreativ med tærte, pasta, pizza eller lignende. Hvis denne madplan uge 20 ikke er dig, så kan du altid tjekke de tidligere madplaner ud. God fornøjelse!

Ugens menu står helt konkret på pasta med kongerejer, chili og tomater, aspargestærte med gedeost og dild, shakshuka med feta og chorizo, vegetarisk one pot pasta med broccoli, edamamebønner og parmesan, enchiladas med kylling og ost og sidst men ikke mindst min yndlings kartoffelpizza med mascarpone og rosmarin. Mmmh for en madplan uge 20.

Husk endelig at tagge mig på Instagram med @annabartels eller #annamad, hvis du laver en af mine opskrifter. Jeg vil elske at følge med! 

Skal du lave noget lækkert i weekenden? Overvej min no-bake cheesecake med rabarberkompot.

Cheesecake med rabarber og vanilje
Del med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments