Annonce

Madplan uge 16

Madplan uge 16

Der er virkelig mange favoritter på menuen i denne madplan uge 16. Både nye og gamle favoritter. Fx min kartoffelpizza med mascarpone, blomkålsdeller med parmesan, kartofler med hvidløgscreme og bønner med brunet smør. Det kan kun blive godt, og jeg håber, at du bliver inspireret.

Hver weekend laver jeg en ny madplan til dig ligesom denne madplan uge 16, der vil inspireres til næste uges menu – enten hvis du vil følge madplan 100%, eller hvis du vil plukke de retter, der passer bedst til jer. Du kan skrue op og ned for, hvor mange der spiser med hver dag og til sidst printe en komplet indkøbsliste, så du kun behøver handle én gang.

Madplan uge 16

I denne uge får du to dage med kød, en med fisk og tre vegetariske dage. Ugen sluttes som altid af søndag, hvor der er plads til at tømme køleskabet og lave pizza, pasta, tærte, risotto eller andet med de rester, der er tilbage fra ugen, der er gået. Hvis denne madplan uge 16 ikke er din favorit, kan du altid se alle tidligere madplaner.

Menuen for denne uge står helt konkret på broccolitærte med bacon – måske min yndlings, en super nem lakselasagne med asparges og dild, blomkålsdeller med parmesan serveret med grønne bønner i brunet smør med hasselnødder og citron, rester af deller med kartofler i aiolicreme, pasta med salsiccia og squash og sidst men ikke mindst skal der pizza på menuen – kartoffel, mascarpone og rosmarin . Også min favorit. Jeg glæder mig allerede.

Husk endelig at tagge mig på Instagram med @annabartels eller #annamad, hvis du laver en af mine opskrifter. Jeg vil elske at følge med!

Skal du lave noget lækkert i weekenden? Jeg kan anbefale min opskrift på no-bake cheesecake. Super nem at lave og kan toppes med alt muligt, og lige hvad du har lyst til. Fx en rabarberkompot, flager af chokolade, friske bær.

no bake cheesecake
Del med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments