Madplan uge 11

Madplan uge 11

Det er tid til et overblik og et forslag til næste uges menu. Denne madplan uge 11 er fyldt med nem hverdagsmad med masser af farver og smag. Den er forholdsvist budgetvenlig, og den er fyldt med grøntsager, fisk og andre lækkerier. Jeg glæder mig allerede. Kender du det? At man kan glæde sig til aftensmaden hele dagen. Det er jo det bedste.

Om du følger at følge madplanen 100%, eller om du tager lidt her og der, som du har lyst til, eller som passer dig, det er helt op til dig. Jeg sørger altid for at have næste uges madplan klar lørdagen før, så du kan planlægge lidt. Er der nogle dage, hvor I bliver flere eller færre mennesker, end madplanen skriver, kan du skue op og ned for, hvor mange der spiser med og printe en komplet indkøbsliste i bunden af madplanen.

Madplan uge 11

Madplan uge 11 består af 1 dag med kød, to med fisk og tre dage med vegetariske måltider. Søndag er altid en dag til at rydde op i køleskabet og bruge resterne, så der kan du lave pasta, pizza, tærte eller andet, så du kan tømme køleskabet og gøre klar til en ny uge. Hvis ugens madplan uge 11 ikke har dine favoritter på, så kan du kigge i ale tidligere madplaner.

Ugens menu består helt konkret af en pastasalat med hjemmelavet pesto og langtidsbagte tomater, en opgraderet lyn-version af ramen med smilende æg lavet på kopnudler, en sprød og lækker tunsandwich med grønt, kartoffel-porresuppe, en cremet laks i rød karry og sidst men ikke mindst kyllingedeller med rødbede og hytteost serveret med flødekartofler med rodfrugter. Ja tak.

Husk endelig at tagge mig på Instagram med @annabartels eller #annamad, hvis du laver en af mine opskrifter. Jeg vil elske at følge med!

Skal du bage i weekenden? Hvad med nogle sundere vafler med citron og birkes – de kan jo nemt toppes med flødeskum eller vaniljeis.

Vafler med citron og birkes
Del med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments