Annonce

Vis mig dit køleskab: Maria Vestergaard – madblogger, mor og karrierekvinde

Vis mig dit køleskab Marie Vestergaard

Bloggens føljeton ‘vis mig dit køleskab’ er tilbage. Jeg tænker, at vi alle godt kunne bruge noget læsning og inspiration i disse tider. Det er lidt over et års tiden siden, at første indlæg i føljetonen udkom. Og det blev senere til syv. Og nu fortsætter vi – jeg har nemlig fundet nogle seje foodies frem, som skal vise deres køleskab og madvaner frem. Mit håb er nemlig, at disse indlæg kan give et indblik i forskellige menneskers hverdag, spisevaner og (mad)valg. Jeg elsker selv at kunne snage lidt i andre menneskers køleskabe – det er sådan lidt Kender du typen-agtigt (som jeg elsker). Det bliver nogle mere teksttunge indlæg, men jeg håber, at de kan vise, hvor mange forskellige måder, der er at leve på og prioritere sine valg af madvarer.

Vis mig dit køleskab: Maria Vestergaard – madblogger, mor og karrierekvinde

Jeg har fulgt Maria på Instagram i flere år. Og udover at hun laver lækker hverdagsmad, bagværk og sunde snacks, så har hun altså også de sødeste børn. Sådan nogen man næsten har lyst til at spise gennem skærmen. Hun har altid gang i projekter – om det så er mad eller bygge hus.. Du finder det hele på hendes blog mariavestergaard.dk.

Maria skriver følgende om sig selv: “Sådan helt lavpraktisk og uden finurligheder? Jeg hedder Maria Vestergaard. Jeg er 27 år, bor i Odense med min mand, og vores tre små børn på henholdsvis 7 måneder, 2,5 år og 4 år. Jeg læser til læge, men har valgt ikke at søge ind på kandidat uddannelsen på nuværende tidspunkt for udelukkende at arbejde med mine virksomheder ”Maria Vestergaard”, som rummer min blog, instagramprofil og den slags aktiviteter samt Collab Management, som er et agentur for influenter“. Læs med herunder og få indblik i Marias hverdag, madvaner og gode tips til en nemmere hverdag med små børn og meget andet.

Læs også andre “Vis mig dit køleskab”

Vis mig dit køleskab Maria Vestergaard

Meget af den mad du ligger op, er jo blogmad. Men hvad spiser du på en helt almindelig dag? (morgen, frokost og aftensmad)

Morgenmad: 2-3 kopper kaffe med skummetmælk. Det første måltid indtager jeg typisk først efter kl. 9.00, og det består oftest af et mælkeprodukt – gerne yoghurt med granola eller hjemmebagt brød med ost eller smør. Til frokost spiser jeg en salat. Min favorit for tiden er med kikærter og varmrøget laks. Til aftensmad spiser vi meget ligesom andre børnefamilier. Det vil sige både retter som frikadeller, bolognese, boller i karry og den slags, samt lidt mere eksotiske og inspirerende retter, som jeg tester af til min blog. Mine børn kan heldigvis lide det meste. Bare det ikke indeholder spinat og friske krydderurter.

Nævn 3 ting du altid har i dit køleskab? Hvorfor?

  • Mælk: Fordi jeg lever for min kaffe med mælk. Især de seneste fire år, som føles som én lang natamning.
  • Smør: Fordi jeg elsker at stege i smør og ikke mindst bruge det i bagværk.
  • Æg: Fordi mine børn og mand elsker det til både morgenmad og frokost, og så bruger jeg det i alverdens bagværk.

En ting jeg har aldrig i køleskabet er Havarti ost, da jeg slet synes, at det har noget med ost at gøre.N

Har du en yndlingsopskrift(er)?

Jeg elsker cookies. De skal være helt bløde og seje i midten. Og nybagte – så de næsten brænder tungen.

Vild med cookies? Tjek mine bedste cookies her eller Marias her.

Vis mig dit køleskab: Maria Vestergaard - madblogger, mor og karrierekvinde 1
Chili con carne

Du er mor til tre små børn, og du formår alligevel at arbejde og lave mad ved siden af. Hvordan gør du det? Spinat til morgenmad? Litervis af kaffe?

Hahaha. Den med kaffe har vi vist allerede været inde på, men madlavning er lige så meget en hobby som et arbejde for mig. Derfor tænker jeg aldrig over, at det tager lang tid at bage hjemmebagte boller f.eks. Det er processen og ikke resultatet, der for mig er sjovt. Derudover spiser vi utrolig meget god take away. Så hvis jeg f.eks. har bagt både kage og boller i løbet af en weekend lørdag, så får vi helt sikkert mad udefra til aftensmad, fordi så synes jeg heller ikke, at der er mere tid at gøre godt med i køkkenet.

Har du nogle gode råd til andre? Enten i samme situation som dig med små børn eller som gerne vil gøre hverdagen og måltiderne nemmere?

”Vær i kaosset”. Det sviner at lave mad, og det sviner endnu mere at have børnene med i køkkenet, men det er også helt OK. Endnu engang tror jeg, at man skal tænke mere over processen end resultatet. At det er en hyggelig stund sammen. Et godt råd er også aldrig at lave aftensmad med sultne børn. Vores børn får altid noget at gnave i sent på eftermiddagen. Det plejer ikke at tage appetitten fra dem ved aftensmaden, men i stedet holde dem nogenlunde kørende gennem ulvetimen.

Hvad er dit største fail i køkkenet? Har du nogensinde lavet noget, der gik fuldstændig galt?

Øh, ja. Og det sker virkelig tit faktisk. Jeg er langt fra professionel, og hvem er i øvrigt også det!?

Hvad er det bedste måltid, du nogensinde har spist?

Åh, endnu engang så hader jeg at skulle være mellem mine børn, men hvis jeg absolut skal vælge noget, så er min mormors andesteg juleaften altså virkelig noget, jeg altid ser frem til. Min guilty (mad)pleasure er nok ost, smør og brød. Det elsker jeg.

Vis mig dit køleskab Maria Vestergaard

Spiser du/I anderledes end du gjorde for 5 år siden og hvorfor?

Ja det gør jeg desværre, har jeg lyst til at sige. Jeg var vegetar i en del år. Fem mener jeg. Nu spiser jeg kød, men blot de udskæringer jeg kan lide, og i meget, meget begrænsede mængder. Måske et par gange om ugen eller lignende. Derudover spiser og drikker jeg en del for at holde mig vågen i de sene aftentimer, og jeg hader at skulle indrømme det, fordi jeg ved, hvor usundt det er. Men efter jeg er blevet mor for tredje gang, har haft barsel, læse fag på lægestudiet OG drive mine to virksomheder samtidig, så har jeg simpelthen ikke haft nok timer i døgnet, hvorfor jeg over midnat ofte har drukket pepsi max og spist sukker for at holde mig vågen. Vi kan ikke være perfekte. Jeg hader det og glæder mig til at presset letter sig, og jeg atter kan fokusere mere på mit velbefindende igen. Det er ikke sundt at leve sit liv i overhalingsbanen altid. Det må man godt nogle gange, men ikke hele tiden.

Hvis du kun kunne spise én ting eller ret resten af livet, hvad skulle det så være?

Lasagne smager altså virkelig dejligt! Sådan en hel klassisk én med smag af tomat, basilikum og oregano.

_________________________________________________________________________________________________________

Tak til søde Maria for at være med i denne omgang af “Vis mig dit køleskab”! Hvis du har lyst til at følge med i hendes inspirerende mad- og familieunivers, kan du finde hende på Instagram ved at trykke på billedet nedenunder. Og skriv endelig, hvis du har ønsker til temaer eller bestemte personer, du gerne vil snage i køkkenet hos ♡

Vis mig dit køleskab: Maria Vestergaard - madblogger, mor og karrierekvinde 2
Del med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments