Sundere kokos nutella

Sundere kokos nutella

Okay. Jeg vil i dag introducere jer til en sundere kokos nutella. En version der godt kunne gå hen og gøre mig (og muligvis også jer) lidt afhængig. Opskriften opstod egentlig ud af det blå, da mit eksperiment floppede lidt, og jeg pludseligt måtte improvisere. Jeg havde nemlig en plan om at lave hjemmelavet kokossmør og derefter tilsætte kakao.

Men da min blender valgte at stå af, og jeg måtte bruge en minihakker, der ikke var kraftig nok, nåede jeg aldrig stadiet, hvor det blev til kokossmør. Jeg nåede at tænke “okay det her dropper jeg” efter næsten 45 minutter. Jeg gav det dog en chance, kom lidt andre ting i og så endte det med at smage helt vildt godt. Ikke den flydende nutella, som jeg havde håbet på, men mere en tykkere nutella spread.

Sund nutella med kokos: kokos nutella

Det er måske ikke helt rigtig at sammenligne med en nutella, men det er nok det nærmeste, jeg kan sammenligne med. Det smager nemlig lidt af en sundere version af nutella med masser af kokos, kakao, sødme fra dadler og et lille drys havsalt. Det smager virkelig frådern faktisk, hvis jeg selv skal sige det. Jeg synes, at det er ret sjovt, når mislykkede ting i køkkenet pludselig bliver godt. Jeg serverede min kokos nutella til disse blåbærpandekager, men det er helt sikkert også godt på is, brød, kager, yoghurt, til frisk frugt/bær og meget mere. Eller bare med en ske selvfølgelig.

Sundere kokos nutella
Sundere kokos nutella

Sundere kokos nutella

5 fra 1 stemme
Antal: 1 glas
Forberedelse15 minutter

Ingredienser

  • 200 g kokosmel
  • 4 spsk god kakao
  • 6 juicy dadler (uden sten)
  • 1 dl mælk (gerne kokosmælk)
  • 1 nip havsalt

Noter

Det skal ikke blive flydende men være en ensartet masse. Hvis du har lavet hjemmelavet nøddesmør før, så er det stadiet før, at det bliver nøddesmør. Altså der hvor det samler sig i en klump/klumper.

Køkkenudstyr

  • Blender

Fremgangsmåde

  • Blend kokosmel, indtil det begynder at danne en klump.
  • Skrab ned ad siderne undervejs – det tager lidt tid afhængig af din blender (*se note).
  • Blend de andre ting i og prøv dig lidt frem med væsken, indtil du rammer en ønsket konsistens. Det er lidt afhængig af, hvor kraftig din blender er.
  • Smag til med salt og evt. ekstra kakao og kom din nutella på et skoldet glas med tætsluttende låg.
  • Kan holde sig en uge eller to på køl og smager fantastisk på is, kager, pandekager, grød, yoghurt og meget mere.
Del med nogen du holder af
5 from 1 vote (1 rating without comment)
Abonner
Giv besked om
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments