Fuldkornsrisengrød med pærer, lakridssukker og ristede hasselnødder

22. december 2015

Fuldkornsrisengrød med pærer, lakridssukker og ristede hasselnødder photo IMG_6764_zpsrgti6iap.jpgEn helt traditionel skål risengrød med kanel, sukker og en smørklat er slet ikke dårligt, men hvis du har mod på at udfordre den klassiske opskrift, så ville jeg helt sikkert læse med her. Hjemme hos os er det nemlig sådan, at min mor ikke er specielt vild med risengrød, så jeg har forsøgt at lave en lidt anderledes version, og den var hun heldigvis vild med. Det er ikke første gang, at jeg laver fuldkornsrisengrød (se bare her), men da jeg fik sendt nogle produkter af Urtekram, så fik jeg lyst til at lave det igen.

Fuldkornsrisengrøden skal have lidt længere tid end den klassiske risengrød, men den har til gengæld mere bid og mætter længere. Toppingen kan du sagtens køre som normalt, men jeg havde dog lyst til at prøve noget andet denne gang: sprøde, saftige pærer, lakridssukker og knasende, ristede hasselnødder. En super god, frisk og knasende kombi – især hvis du synes, at risengrød godt kan blive lidt for tungt.

Find endnu flere juleopskrifter lige her.

Fuldkornsrisengrød med pærer, lakridssukker og ristede hasselnødder photo IMG_6768_zpsksy1xbft.jpg

Fuldkornsrisengrød med pærer, lakridssukker og ristede hasselnødder (2 personer)

  • 2 dl fuldkornsgrødris (fx fra Urtekram)
  • 1 dl vand
  • 7 dl mælk 
  • 1/2 tsk salt
  • 1 pære
  • lakridsgranulat (alternativt lakridspulver)
  • sukker
  • 1 håndfuld hasselnødder

 

Så nemt er det: Start med at komme grødvis og vand i en gryde, skru op på høj varme og rør til vandet er fordampet. Skru til at starte med ned på middelvarme, tilsæt mælk og salt og varm langsomt op, imens du rører. Når mælken når kogepunktet, skal du lægge låg på og skrue ned for varmen, så grøden står og simrer.

Lad risengrøden simre i cirka 75 minutter og husk at røre undervejs, cirka hver 5-10 minut. Grøden skal ende med at have lidt bid. Rist imens hasselnødderne i ovnen ved 180 grader i 5-8 minutter. Lad dem køle af, nulr skallen af med fingrene og hak dem groft. Skær pære i tern og rør lidt lakridsgranulat sammen med en smule sukker (forhold cirka 1/1). Server grød og drys med toppings.

//Fuldkornsgrødrisene er modtaget i gave af Urtekram//

  • Reply
    Josefine
    22. december 2015 at 23:59

    Nej, hvor ser det her bare guf ud! totalt GRØD-worthy. Så skønt. Rigtig glædelig jul!

    • Reply
      Anna
      23. december 2015 at 9:35

      Tak søde Josefine!
      Du må også have en rigtig dejlig jul 🙂
      Knus Anna

  • Reply
    A+K/VenterPaaVin
    26. december 2015 at 22:13

    Spændende – især hvis man tænker den om til en risalamande i kold version, med endnu flere nødder og så toppet med lun pære-lakrids-kompot i stedet!

    – Anne
    http://www.venterpaavin.blogspot.com

    • Reply
      Anna
      27. december 2015 at 9:55

      Mums det lyder alt for lækkert Anne!
      Jeg har næsten lyst til at gå i gang med det samme 😉

Svar