Annonce

Madplan uge 51

Madplan uge 51

Så er vi klar til uge 51. Eller madplan uge 51 er i hvert fald. Det er en uge, der indholder juleaften og måske også en julefrokost eller to, og derfor kan du nemt rykke rundt på dagene, hvis der er noget, der ikke passer dig. Her i 2021 passer det, at juleaften falder på en fredag, men læser du måske dette indlæg om et år eller to, så falder den nok en anden dag. Og så rykker du igen bare rundt på dagene.

Du kan som altid følge madplanen 100% eller bare bruge den som inspiration. Du kan skrue op og ned for, hvor mange der spiser med på den enkelte dag og printe en indkøbsliste, så du kan handle ind til det hele på én gang. Hvis denne madplan uge 51 ikke er dig, så skal du endelig bare kigger på de andre madplaner. God fornøjelse!

Madplan uge 51

Madplanen i denne uge består af juleaften, rester fra juleaften, 1 dag med fisk, 2 vegetariske dage og 2 dage med kød (and og kylling).

Har du ønsker til fremtidige madplaner? Så skriv endelig en kommentar nedenunder.

Menuen står helt konkret (udover juleaften og en restedag derfra) på chicken parmesan og spidskålssalat med æbler og mandler, rugvafler med laksesalat, vegetarisk cæsarsalat med bagt knoldselleri og verdens bedste dressing, tomatsuppe med mascarpone og andeburger med pulled and, appelsinmayo og kål.. Mums for en omgang madplan uge 51.

Laver du en af mine opskrifter, må du endelig tagge mig på Instagram med @annabartels eller #annamad. Jeg vil elske at følge med! 

Og som en lille sød sag på falderebet kan jeg anbefale mine småkager chokoladesnitter med tahinkaramel. En lidt anderledes julesmåkage.

Madplan uge 51 1
Del med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments