Madplan uge 51

Madplan uge 51 opskrifter til hele ugen til familie med indkøbsliste

Det her er jo en lidt anderledes uge end årets andre uger. Det er nemlig ugen med juleaften – åh hvor jeg glæder mig til and, risalamande, samvær med familien og afslapning i laveste gear. Du skal dog ikke snydes for madplan uge 51, hvor vi rykker lidt rundt, så menuen er bestemt alle andre dage end lørdag den 24. Hvordan du vil gøre er op til dig, men her følger i hvert fald inspiration.

Du kan vælge at følge madplanen fuldt ud eller plukke lidt hist og her, efter hvad du har lyst til. Jeg deler altid madplanen lørdagen før ugen, der kommer, så du kan nå at planlægge lidt. Et tip til dig og denne madplan: Husk at du kan skrue op og ned for, hvor mange der spiser med til de forskellige måltider, og så kan du i bunden af madplanen udskrive en komplet indkøbsliste.

Madplan uge 51

Madplan uge 51 består af to dage med kylling, en med fisk, to vegetariske dage og så juleaften. Hvis ugens madplan uge 51 ikke er for dig, så har du altid mulighed for at bruge tidligere madplaner.

Ugens menu består helt konkret af den bedste chicken tikka masala, en spinatlasagne med ricotta, feta og brødkrummer som du spiser resterne af dagen efter med en spidskålssalat med æbler, bagt græskar med smilende æg og basilikumscreme, fyldt kyllingebryst med æbler og svampe serveret med en frisk æblesalat med feta og hasselnødder. Så er det juleaftenstid, og søndag er der igen et bud på en menu bestående af honningbagt laks med nødder serveret med ovnkartofler med hvidløgscreme og pistacienødder. Haps.

Husk endelig at tagge mig på Instagram med @annabartels eller #annamad, hvis du laver en af mine opskrifter. Jeg vil elske at følge med! 

Den søde sag i weekenden står vel nok på risalamande, men har du brug for en afveksling, så kan du prøve min isalamande med marcipan, mandler, kirsebær og chokolade. Den er så så så god.

Isalamande / juleis med marcipan, mandler og kirsebærsauce
Del med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments