Annonce

Madplan uge 49

Madplan uge 49

Har du styr på næste uge? Madplan uge 49 er i hvert fald klar til dig. Nu er vi altså for alvor kommet ind i december måned, og jeg elsker det. Selvom det er mørkt udenfor, så er der noget hyggeligt ved at være indendøre og bare… ja, hygge sig. I denne uge er der på madfronten fokus på ekstra fisk og på at bruge kød som krydderi og element i stedet for hovedrollen.

Husk at du kan følge madplanen fuldt ud eller bare bruge den som inspiration. Du kan skrue op og ned for, hvor mange der spiser med på den enkelte dag og printe en indkøbsliste, så du kan handle ind til det hele på én gang. Du kan også kigge alle de andre madplaner, hvis denne madplan uge 49 ikke er dig.God fornøjelse!

Madplan uge 49

Madplanen i denne uge består af 3 dage med kød (2 af dem kun som smagsgiver), 2 dage med fisk og 1 vegetarisk dag. Den sidste dag står på tøm køleskabet som altid – så er du klar til en ny uge. Tallene til højre angiver enten antal af fx frikadeller eller kartoffelpandekager eller antal personer.

Har du ønsker til fremtidige madplaner? Så skriv endelig en kommentar nedenunder.

Menuen står helt konkret på broccolifrikadeller med ost og sesamfrø samt en rødkålssalat med appelsiner og tahindressing, kartoffeltærte med porrer, bacon og brie samt bagt svampebygotto med parmaskinke og valnødder. Derudover er der også kålwraps med baba ganoush og kødboller, kartoffelpandekager med lakserilette og torsk paneret i havregryn og mandler med ærtepure og grønkålssalat. Søndag er som altid tøm-køleskabet. Mums for en omgang madplan uge 49.

Laver du en af mine opskrifter, må du endelig tagge mig på Instagram med @annabartels eller #annamad. Jeg vil elske at følge med! 

Vi kan da ikke have en weekend uden lidt lækkerier. Jeg foreslår dig at bage mine brunkager – den allerbedste opskrift, hvis jeg selv skal sige det. Den har været i familien i mange år.

Brunkager - klassisk opskrift på den nemme julesmåkage
Del med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments