Annonce

Madplan uge 46

Madplan uge 46

Velkommen til madplan uge 46. Vi er nået til de sidste par uger af efteråret. Min yndlings årstid faktisk. I hvert fald hvis du ser på råvarerne i sæson. Mmh kål, græskar, æbler, varme krydderier og sådan. Jovist, jeg elsker også sommer med dets danske bær, nye kartofler og sådan, men der er altså noget hyggeligt ved efteråret.

Ny madplan hver uge – med indkøbsliste

Der kommer jo som skrevet før ny madplan hver lørdag her på bloggen. Og I har taget rigtig fint imod det, så det håber jeg er rigtigt forstået? Det er en madplan til dig, der gerne vil have inspiration til hverdagsmad – du kan selv skrue op og ned for, hvor mange I spiser med, og du kan printe en direkte indkøbsliste. Opskrifterne er rimelig nemme, rimelig sunde og varierede.

Madplan uge 46

Madplanen i denne uge består af tre dage med kød (to af dem kun med en smule kød), en dag med fisk og to vegetariske dage. Den sidste dag står på tøm køleskabet – så er du klar til en ny uge. Du kan bruge madplanen som inspiration eller følge den fuldt ud sammen med den tilhørende indkøbsliste nedenunder. God fornøjelse!

Har du ønsker til fremtidige madplaner? Så skriv endelig en kommentar nedenunder.

Menuen står helt konkret på shakshuka med chorizo, feta og æg. Her kan du servere lidt brød til, hvis du vil. Der er også citronpasta med feta, hasselnødder og persille, vegetarisk curry med græskar, kikærter og kokosmælk, laksetærte med spinat og feta, ovnbagte kyllingenuggets med søde kartofler og mexicansk lasagne med kål og chorizo. Mums for en omgang madplan uge 46.

Laver du en af mine opskrifter, må du endelig tagge mig på Instagram med @annabartels eller #annamad. Jeg vil elske at følge med! 


Er du på udkig efter noget lækkert til weekenden, til gæster eller lignende i denne madplan uge 46, så skal du prøve denne kringle med marcipanremonce, æble og rosiner.

Madplan uge 46 1
Del med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments