Annonce

Madplan uge 40

Madplan uge 40

Denne uge står på en masse godt. Det er i hvert fald en indbydende omgang madplan uge 40, hvis du spørger mig. Varmende retter, smagsfulde bidder, farvestrålende mad. Det kan kun blive godt! Hvad tænker du om ugens menu? Jeg vil altid gerne have input og forslag – så skyd bare løs, hvis du tænker noget.

Byd velkommen til ugens menu. Jeg laver altid madplanen for ugen og deler den weekenden før, så du har mulighed for at planlægge. Jeg har lavet den som inspiration til dig, og det er op til dig, om du vil følge den fuldt ud eller plukke, som du kan lide det. Et lille tip herfra: Du kan skrue op og ned for, hvor mange der spiser med og derefter printe en indkøbsliste. Det gør det forhåbentligt så nemt som muligt.

Madplan uge 40

Menuen i denne uge består af to dage med kød, en med fisk og to vegetariske dage. Søndag står som altid på tøm køleskabet, og der kan du være kreativ med tærte, pasta, pizza eller lignende. Hvis ugens madplan uge 40 ikke er din kop te, så har du altid mulighed for at tidligere madplaner ud. God fornøjelse!

Ugens menu står helt konkret på den bedste vegetariske karry med græskar, kikærter og kokosmælk (den har jeg lavet mange gange!), rustik tomattærte med mascarpone og pesto samt spidskålssalat med æbler, græskartærte med løg og feta, pasta med kylling, svampe og soltørrede tomater, ovnbagt bygotto med svampe, parmaskinke og valnødder og sidst men ikke mindst en super nem lakselasagne med asparges og dild. Asparges kan du evt. udskifte med andet grønt. Mmmh for en madplan uge 40.

Husk endelig at tagge mig på Instagram med @annabartels eller #annamad, hvis du laver en af mine opskrifter. Jeg vil elske at følge med! 

Skal du bage noget lækkert i weekenden? Jeg kan anbefale saftige blåbærsnegle med marcipan og flødeostecreme.

Blåbærsnegle med marcipan og cream cheese frosting
Del med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments