Madplan uge 38

Madplan uge 38

Jeg kan godt mærke, at jeg ikke helt har givet slip på sommeren endnu, og derfor er denne madplan uge 38 også en kombi af sommer og efterår. Med friske grøntsager i kombination med efterårets gode sager og comfort food retter. Den står på alt godt fra græskarlasagne, til sprød kylling og en lidt tapasagtig lørdag med olivenfoccacia.

Hver weekend laver jeg en ny madplan til dig ligesom denne madplan uge 38, der vil inspireres til næste uges menu – enten hvis du vil følge madplan 100%, eller hvis du vil plukke de retter, der passer bedst til jer. Du kan skrue op og ned for, hvor mange der spiser med hver dag og til sidst printe en komplet indkøbsliste, så du kun behøver handle én gang.

Madplan uge 38

I denne uge får du en dag med kød, en med fisk og fire vegetariske dage. Ugen sluttes som altid af søndag, hvor der er plads til at tømme køleskabet og lave pizza, pasta, tærte, risotto eller andet med de rester, der er tilbage fra ugen, der er gået. Hvis denne madplan uge 38 ikke er din favorit, kan du altid se alle tidligere madplaner.

Menuen for denne uge står helt konkret på orzo pasta salat med masser af grønt og med mulighed for at servere lækker citronlaks til, græskarlasagne med svampe og spinat, bowl med hummus, stegt spidskål, ristede kikærter og dressing af brændte citroner, citronpasta med sprød kylling og urter og sidst men ikke mindst en lidt tapasagtig omgang med surdejsfoccacia med oliven, grillet squash med burrata, græskar med manchego og mandler og lidt salat. Har du ikke en surdej, kan du sagtens lave brødet med en smule gær i stedet.

Husk endelig at tagge mig på Instagram med @annabartels eller #annamad, hvis du laver en af mine opskrifter. Jeg vil elske at følge med!

Jeg tror gerne, at jeg vil bage scones i weekenden. Det er nemlig alt for lang tid siden, og de er bare så gode. Særligt med tandsmør.

Scones med chokolade
Del med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments