Det er tid til endnu en budgetvenlig version af mine madplaner. Denne madplan uge 37 kan endnu engang laves for under 500 kr. til to personer, og jeg glæder mig allerede til menuen. Den kommer blandt andet til at byde på nogle testvindere. Lidl har nemlig vundet en pris for deres økologiske æbleeddike, som vil gå igennem madplanen i denne uge. Derudover er de også testvinder af deres sønderjyske kålpølser, og dem elsker jeg.
Du kan finde ugens tilbud i tilbudsavisen, og den har jeg taget udgangspunkt i til ugen madplan. I denne uge er der blandt andet tilbud på kyllingebryster, danske kartofler og løg og modnet cheddar. Husk at downloade Lidl Plus-appen så du får flere tilbud. Fx er kyllingen lidt billigere, hvis du scanner din app ved kassen. Så nemt!
Madplan uge 37 – budgetvenlig madplan
Madplan uge 37 består af tre dage med kød og tre dage med vegetariske måltider. Søndag er altid en dag til at rydde op i køleskabet og bruge resterne, så der kan du lave pasta, pizza, tærte eller andet, så du kan tømme køleskabet og gøre klar til en ny uge. Er der nogle dage, hvor I bliver flere eller færre mennesker, end madplanen skriver, kan du skue op og ned for, hvor mange der spiser med og printe en komplet indkøbsliste i bunden af madplanen.
Hvis ugens madplan uge 37 ikke har dine favoritter på, så kan du kigge i tidligere madplaner og sammensætte. Sidste budgetvenlige madplan uge 33 blev lavet til kun 347,55 kr. Se ingredienser nedenfor og klik her for at se, da jeg købte ind til den. Du kan også klikke direkte på billedet.
Aftensmad til en uge til to personer for under 500 kr
Ugens menu består helt konkret af verdens bedste chicken tikka masala med ris, ovnbagte kartofler med aiolicreme og persille serveret med en tomatsalat med mozzarella og balsamico, galette med løg, timian og ost, hjemmelavede hotdogbrød med sønderjyske kålpølser og lynsyltede agurker og sidst men ikke mindst en fransk løgsuppe med gratinerede ostebrød. Ja tak.
Se en komplet indkøbsliste samt oversigt over basisvarer under selve madplanen. Husk endelig at tagge mig på Instagram med @annabartels eller #annamad, hvis du laver en af mine opskrifter. Jeg vil elske at følge med!
En liste over indkøb og lidt om basisvarer
Du kan altid generere en indkøbsliste under madplanen. Den tager højde for, hvor mange mennesker I er (det kan du vælge). Hermed følger min komplette indkøbsliste for os, to personer, til denne madplan uge 37:
- 2 kg løg (tilbud til 7 kr kg)
- 1,5 kg kartofler (tilbud til 10 kr)
- Tomater (Tilbud til 15 kr)
- 500 g kyllingebryster (650 g tilbud til 49 kr)
- 1 lille knold ingefær
- Garam masala
- 1 øko citron
- 500 g cremefraiche 18%
- 1 dåse kokosmælk
- 280 g tomatpure
- Ris
- Frisk persille
- Frisk timian
- Æblecidereddike (tilbud til 20 kr)
- 5 æg
- 1 kugle mozzarella
- 1 blok smør
- Fuldkornsmel
- Balsamico
- Cheddar (tilbud til 25 kr)
- 1 pakke gær
- 1 pakke sønderjyske kålpølser (tilbud til 40 kr)
- 1 agurk
- Lauerbærblade
- 1 stk baguette (tilbud til 13 kr)
- Hønsebouillonterninger
Af basisvarer til denne madplan uge 37 har jeg smagsneutral olie, salt, sukker, peber, hvidløg, chiliflager, dijonsennep, hvedemel og ketchup eller anden dressing til hotdogs.