Madplan uge 32

Madplan uge 32

Der er masser af sommermad i denne madplan uge 32. Nye kartofler, heltstegt kylling, jordbær, rabarber, ærter og meget andet godt. Jeg glæder mig allerede og begynder snart at kunne dufte sommerferien, der for mit vedkommende stadig er to uger til. Åh det bliver godt!

Hver weekend laver jeg en ny madplan til dig ligesom denne madplan uge 32, der vil inspireres til næste uges menu – enten hvis du vil følge madplan 100%, eller hvis du vil plukke de retter, der passer bedst til jer. Du kan skrue op og ned for, hvor mange der spiser med hver dag og til sidst printe en komplet indkøbsliste, så du kun behøver handle én gang.

Madplan uge 32

I denne uge får du to-tre dage med kød, en med fisk og to-tre vegetariske dage. Ugen sluttes som altid af søndag, hvor der er plads til at tømme køleskabet og lave pizza, pasta, tærte, risotto eller andet med de rester, der er tilbage fra ugen, der er gået. Hvis denne madplan uge 32 ikke er din favorit, kan du altid se alle tidligere madplaner.

Menuen for denne uge står helt konkret på rugvafler med varmrøget laksesalat og grønt, rester af vafler lavet til grillede sandwiches med lækkert fyld, en god og iskold smagsfuld gazpacho med masser af croutoner, citronpasta med paneret, sprød kylling, bruchetta med ricotta og ærter samt spidskålssalat med jordbær og mormordressing og sidst men ikke mindst ovnstegt kylling med den lækreste sauce og nye kartofler. Jeg glæder mig allerede.

Husk endelig at tagge mig på Instagram med @annabartels eller #annamad, hvis du laver en af mine opskrifter. Jeg vil elske at følge med!

Hvis jeg skulle lave én ting i weekenden, så ville jeg nok lave en cheesecake med rabarber og vanilje. Faktisk ret nemt at lave og smager så dejligt af sommer.

Rabarber cheesecake
Del med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments