Annonce

Madplan uge 31

Madplan uge 31

I denne uge er der bare god mad på menuen. En madplan uge 31 fyldt med lækre bær og grøntsager, hjemmelavede sager og ny inspiration. Det håber jeg i hvert fald også, at du synes. Jeg håber, at du nyder sommeren – i skrivende stund er jeg på ferie med min familie, og det er simpelthen så dejligt.

Byd velkommen til ugens menu. Jeg laver altid madplanen for ugen og deler den weekenden før, så du har mulighed for at planlægge. Jeg har lavet den som inspiration til dig, og det er op til dig, om du vil følge den fuldt ud eller plukke, som du kan lide det. Et lille tip herfra: Du kan skrue op og ned for, hvor mange der spiser med og derefter printe en indkøbsliste. Det gør det forhåbentligt så nemt som muligt.

Madplan uge 31

Menuen i denne uge består af to dage med kød, en med fisk og tre vegetariske dage. Søndag står som altid på tøm køleskabet, og der kan du være kreativ med tærte, pasta, pizza eller lignende. Hvis ugens madplan uge 31 ikke er din kop te, så har du altid mulighed for at tidligere madplaner ud. God fornøjelse!

Ugens menu står helt konkret på laksetærte med spinat og feta, grøn toast med ost, skinke og estragonmayo, ovnbagte søde kartofler med hvidløgscreme serveret med vandmelonsalat med halloumi og mynte, blomkålsdeller med parmesan serveret med romesco og marokkansk gulerodssalat med tahindressing, græske frikadeller med kold kartoffelsalat og sidst men ikke mindst hjemmelavet pasta (uden maskine) med hjemmelavet pesto og tomatsalat med nektariner. Mmmh for en madplan uge 31.

Husk endelig at tagge mig på Instagram med @annabartels eller #annamad, hvis du laver en af mine opskrifter. Jeg vil elske at følge med! 

Skal du lave noget lækkert i weekenden? Jeg foreslår en mazarinbund med hyldeblomstcreme og friske bær.

Mazarinkage med bær og hyldeblomstcreme
Del med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments