Madplan uge 28

Madplan uge 28

Så er vi inde i juli, og selvom juli måned normalt byder på dårligt vejr (det er heller ikke startet særlig godt ud), så byder den normalt på mange gode råvarer. Og der skal både nye kartofler, vandmelon, hindbær og andet godt på menuen i denne madplan uge 28.

Hver weekend laver jeg en ny madplan til dig ligesom denne madplan uge 28, der vil inspireres til næste uges menu – enten hvis du vil følge madplan 100%, eller hvis du vil plukke de retter, der passer bedst til jer. Du kan skrue op og ned for, hvor mange der spiser med hver dag og til sidst printe en komplet indkøbsliste, så du kun behøver handle én gang.

Madplan uge 28

I denne uge får du en med kød, to med fisk og tre vegetariske dage. Ugen sluttes som altid af søndag, hvor der er plads til at tømme køleskabet og lave pizza, pasta, tærte, risotto eller andet med de rester, der er tilbage fra ugen, der er gået. Hvis denne madplan uge 28 ikke er din favorit, kan du altid se alle tidligere madplaner.

Menuen for denne uge står helt konkret på kartoffelrøsti med laks og avocado, galette med løg og ost og vandmelonsalat med halloumi og mynte, sommerpasta med citron-flødesauce og langtidsbagte tomater, fiskefrikadeller med ovnfritter og hjemmerørt remoulade og sidst men ikke mindst hel kylling i ovn med timian og nye kartofler vendt i urter. Jeg glæder mig allerede.

Husk endelig at tagge mig på Instagram med @annabartels eller #annamad, hvis du laver en af mine opskrifter. Jeg vil elske at følge med!

Skal du lave noget lækkert i weekenden, så kan jeg anbefale en hindbærtrifli med crumble og skyrflødeskum. Den smager simpelthen så dejligt med et hint af appelsin.

Hindbærtrifli med crumble og skyrflødeskum
Del med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments