Madplan uge 28

Madplan uge 28

Selvom vejret ikke har vist sig fra sin bedste side den sidste uges tid, så skal der stadig mad på bordet og hvorfor ikke skrue lidt ekstra op for det gode med denne madplan uge 28, når vejret nu ikke kan gøre det for os. I denne uge skal det handle om alt det gode, som sæsonen byder på: gulerødder, blomkål, melon, bær, ærter, løg og tomater.

Denne madplan uge 28 kan du følge fuldt ud, men du kan også lade dig inspirere eller bare vælge de retter, der passer dig bedst. Husk at du nemt kan skrue op og ned for, hvor mange der spiser med hver enkel dag, og så kan du til sidst printe en komplet indkøbsliste, der medregner, hvor mange der spiser med hver dag.

Madplan uge 28

I denne uge får du tre dage med kød, en med fisk og to vegetariske dage. Ugen sluttes som altid af søndag, hvor der er plads til at tømme køleskabet og lave pizza, pasta, tærte, risotto eller andet med de rester, der er tilbage fra ugen, der er gået. Hvis denne madplan uge 28 ikke er din favorit, kan du altid se alle tidligere madplaner.

Menuen for denne uge står helt konkret på chowder med majs, blomkål og bacon, pastasalat med hjemmelavet pesto og langtidsbagte tomater, græske frikadeller og melonsalat med avocado og cashewnødder, galette med masser af løg, mascarpone og ekstra ost, rester af græske deller serveret med grillede gulerødder på pisket ricotta med honning og pistacienødder og sidst men ikke mindst pasta med kongerejer, chili og tomat. Haps.

Husk endelig at tagge mig på Instagram med @annabartels eller #annamad, hvis du laver en af mine opskrifter. Jeg vil elske at følge med!

Ingen weekend uden noget lækkert vel? Jeg foreslår en brombærtærte med marcipan og mørk chokolade. Kan du ikke få brombær, kan du også bruge blåbær eller hindbær.

Brombærtærte med frangipane og mørk chokolade
Del med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments