Madplan uge 21

Madplan uge 21

Der går ikke længe, til vi træder ind i sommeren. Jeg glæder mig. Til at det officielt er tid til nye kartofler, rabarber, sommerbær, ærter og meget mere. Jeg tager en lille smule forsmag på det i denne madplan uge 21, og der er mange gode sager på menuen. Bærgalette, kyllingekødboller, melonsalat, masser af ost og andre lækkert.

Hver weekend laver jeg en ny madplan til dig ligesom denne madplan uge 21, der vil inspireres til næste uges menu – enten hvis du vil følge madplan 100%, eller hvis du vil plukke de retter, der passer bedst til jer. Du kan skrue op og ned for, hvor mange der spiser med hver dag og til sidst printe en komplet indkøbsliste, så du kun behøver handle én gang.

Madplan uge 21

I denne uge får du to dage med kød, en med fisk og tre vegetariske dage. Ugen sluttes som altid af søndag, hvor der er plads til at tømme køleskabet og lave pizza, pasta, tærte, risotto eller andet med de rester, der er tilbage fra ugen, der er gået. Hvis denne madplan uge 21 ikke er din favorit, kan du altid se alle tidligere madplaner.

Menuen for denne uge står helt konkret på porretærte med ost, kyllingekødboller med ricotta i tomatsauce, salat med laks, ærter og dildressing, pasta med basilikumsfløde, straciatella og citronbrødkrummer og sidst men ikke mindst blomkålsdeller og melonsalat med parmaskinke og mozzarella. Jeg glæder mig allerede.

Husk endelig at tagge mig på Instagram med @annabartels eller #annamad, hvis du laver en af mine opskrifter. Jeg vil elske at følge med!

Skal du lave noget lækkert i weekenden? Jeg kan anbefale en galette med marcipan og bær. Særligt med fed cremefraiche til.

Galette med bær og marcipan
Del med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments