Annonce

Madplan uge 19

Madplan uge 19

Jeg håber ikke, at du har noget imod, at vi tager en smule hul på sommeren med nogle af de opskrifter, jeg har fundet frem til denne madplan uge 19. Krydderurter, kolde retter og melonsalat i en god blanding med andre retter, der får lov at simre, og som du kan lune dig på. Måske best of both worlds ift. skiftet mellem kolde og lunere dage.

Jeg har lavet denne madplan som inspiration til dig og ugens menu. Om du vil følge den fuldt ud eller plukke, som du kan lide, er helt op til dig, og hvordan det passer ind. Et lille tip herfra: Du kan skrue op og ned for, hvor mange der spiser med og derefter printe en indkøbsliste. Det gør det forhåbentligt så nemt som muligt.

Madplan uge 19

Menuen i denne uge står på 2 dage med kød, 1 dag med fisk og tre vegetariske dage. Søndag står som altid på tøm køleskabet, og der kan du være kreativ med tærte, pasta, pizza eller lignende. Hvis denne madplan uge 19 ikke er dig, så kan du altid tjekke de tidligere madplaner ud. God fornøjelse!

Ugens menu står helt konkret på en god hjemmelavet kyllingelasagne, en iskold spansk tomatsuppe kaldet gazpacho med brødcroutoner, citronpasta med persille, feta og ristede hasselnødder, den indiske chicken tikka masala, en portion grønne nachos med ost, guacamole og cremefraiche og sidst men ikke mindst bagt laks toppet med krydderurter og pistacienødder serveret med en melonsalat med ærter, avocado og ristede cashewnødder. Mmmh for en madplan uge 19.

Husk endelig at tagge mig på Instagram med @annabartels eller #annamad, hvis du laver en af mine opskrifter. Jeg vil elske at følge med! 

Skal du bage i weekenden? Lov mig at prøve de her kærnemælkshorn med rabarber, marcipan og mandler. De er sååå gode!

Kærnemælkshorn med rabarber og marcipan
Del med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments