Tortilla tærte

Tortilla tærte - nem tærte uden tærtedej men i stedet med wraps som bund

Det er simpelthen alt for sent, at jeg opdager og laver denne tortilla tærte. Og hvis du ikke har prøvet den endnu, så er den altså helt genial at have oppe i ærmet til de aftensmad, hvor det skal være nemt, sundt og hurtigt, eller til frokost hvor du gerne vil gøre lidt mere ud af det end en rugbrødsmad. Og så er den genialt på madpakken også.

Opskrift på tortilla tærte

En tortilla tærte er egentlig ret meget, som det lyder. Det er en slags tærte, eller æggekage om du vil, lavet med en tortillapandekage, en wrap, som bund. Det er virkelig smart og super nemt, når du har lyst til tærte, men ikke vil lave en tærtedej eller hvis du er på udkig efter en tærte uden for meget bund. Den er også ret genial som tøm køleskabet, da du kan komme nærmest al slags fyld i – akkurat som en klassisk tærte.

Er du vild med nem aftensmad, så skal du også prøve mine opskrifter på rød karry suppe med dumplings, de lækreste crispy chili feta æg eller måske en portion opgraderede kopnudler.

Tortilla tærte - nem tærte uden tærtedej men i stedet med wraps som bund

Nem tærte uden tærtedej: med tortilla/wrap som bund

Misforstå mig ikke, jeg elsker en god tærte, og jeg har en ret god opskrift på en tærtebund – både en sundere tærtedej og en med lidt smør og fuldkornsmel (min favorit). Men når man har lyst til tærte men ikke vil bruge en time på at lave den, så synes jeg faktisk, at denne tortilla tærte er et rigtig fint bud på et alternativ. Du kommer simpelthen bare en wrap ned i en lille form, så det passer med, at den kan lave en lille kant, og så kommer du æg og fyld i og bager den i ovnen.

Sund og nem aftensmad eller frokost på 20 minutter

Rubber du neglene, så kan denne tortilla tærte godt laves på ca. 20 minutter. Du presser som sagt tortillapandekagen ned i en form, så den går lidt op ad kanterne, og så slår du æggene direkte ned i og piske dem lidt sammen med en gaffel. Herfra kan du komme dine grøntsager i – jeg har brugt en håndfuld frisk spinat, lidt strimler en peberfrugt, et par spsk finthakkede forårsløg, lidt frisk estragon og smuldret feta. Men det kunne helt ærligt være alt muligt. Og så skal det bare en tur i ovnen, til kanterne er sprøde, og æggemassen har sat sig.

Skal du lave til mere end én person, så kan du sagtens bage dem begge i hver sin form på én gang. Måske du endda kan bruge en større form, måske tre tortilla fordelt som bund og doble fyldet. Er der rester til overs, så spis dem endelig på madpakken dagen efter.

Tortilla tærte - nem og hurtig tærte med tøm køleskabet fyld

Laver du denne opskrift, ville jeg elske, hvis du taggede mig @annabartels på Instagram eller #annamad. Jeg elsker nemlig at følge med!

Tortilla tærte - nem tærte uden tærtedej men i stedet med wraps som bund

Tortilla tærte

Lav denne tortilla tærte med fyld af det, du nu har i køleskabet. Her har jeg brugt spinat, peberfrugt, forårsløg, feta og nogle urter.
5 fra 1 stemme
Antal: 1 person
Forberedelse5 minutter
Tilberedelse20 minutter
I alt25 minutter

Ingredienser

  • 1 stk tortilla (gerne fuldkorn)
  • 3 stk æg
  • 2 håndfulde grøntsager (fx spinat, peberfrugt, forårsløg)
  • 1 spsk friske urter (kan undlades)
  • 30 g feta (ca. 2 spsk)
  • salt og peber

Noter

De kolde rester dagen efter smager også godt, så lav endelig flere mens du er i gang. 

Køkkenudstyr

  • 1 springform eller pande (der kan gå i ovn) 18-20 cm

Fremgangsmåde

  • Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
  • Pres tortillaen ned i formen, uden der kommer hul i, og så den går lidt op ad kanterne
  • Slå æggene ud i tortillaen med et drys salt og peber og pisk dem let sammen med en gaffel.
  • Snit evt. grøntsager groft og kom dem ovenpå æggemassen. Smuldr feta og drys urter over.
  • Pres fyldet lidt ned i æggemassen.
  • Bag din tortillatærte i 18-20 minutter, til æggemassen har sat sig.
  • Lad den sætte sig i 5-10 minutter, inden du skærer i den.

Hvad kan jeg putte i min tortilla tærte – tøm køleskabet

Som skrevet ovenfor så er der virkelig bare mulighed for at tømme køleskabet med denne opskrift. Du kan gå vegetarisk og holde dig til grønt og ost, eller du kan bruge en ret kylling, laks eller lignende. Du kan også bruge de fleste slags grøntsager, så længe de kan nå at blive tilberedt på 15-20 minutter (medmindre det er en rest tilberedte grøntsager på forhånd). Det vil sige, at rå kartofler, rodfrugter mm kan ikke nå at blive tilberedt. Tilføj også gerne nogle krydderurter eller ost, hvis du har det – det giver god smag. Det kan også være et spsk pesto eller lignende.

Del med nogen du holder af
5 from 1 vote (1 rating without comment)
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments