Madplan uge 7

Madplan uge 7

Det er altså en god menu, der venter i denne madplan uge 7. Der er lidt et tema omkring snasket på den sunde(re) måde, hvis jeg tænker over det. Gode dipper, one potter, lækre saucer og dressinger, ost, snaskede retter og comfort food. Det kan jeg godt lide. Især i disse vintertider.

Du kan som altid følge madplanen 100% eller bare bruge den som inspiration. Du kan skrue op og ned for, hvor mange der spiser med på den enkelte dag og printe en indkøbsliste, så du kan handle ind til det hele på én gang. Hvis denne madplan uge 7 ikke er dig, så skal du endelig bare kigge på de andre madplaner. God fornøjelse!

Madplan uge 7

Madplanen i denne uge består af 1 dag med kød, 1 dag med fisk og 4 vegetariske dage. Den sidste dag står på tøm køleskabet som altid – så er du klar til en ny uge.

Har du ønsker til fremtidige madplaner? Så skriv endelig en kommentar nedenunder.

Menuen står helt konkret på kålvafler med romesco dip og bagte rodfrugter, one pot lasagne på den allernemmeste måde, quinoasalat med varmrøget laks, edamamebønner, soltørrede tomater og gomadressing, pasta med bagte tomater, peberfrugt og fløde, sød kartoffel nachos fritter og sidst men ikke mindst kartoffelpizza med mascarpone, mozzarella og rosmarin. Mums for en omgang madplan uge 7.

Laver du en af mine opskrifter, må du endelig tagge mig på Instagram med @annabartels eller #annamad. Jeg vil elske at følge med! 

Skulle det være weekend uden noget lækkert? Hvad med at prøve min nye opskrift på brownie med saltkaramel?

Konfekt brownie med mørk chokolade
Del med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments