Ugens madplan står i comfort foods tegn, fordi det har jeg en ustyrlig lyst til, mens jeg sidder og kigger ud på en grå og mørk dag. Så aftensmaden i denne madplan uge 49 skal hver dag være som en varm krammer, og noget vi kan glæde os til hele dagen. Jeg ved, at torsdagsmenuen lyder anderledes, men lov mig at prøve det. Det er en engelsk opskrift, og det er så godt. Jeg håber, at du vil blive inspireret.
Hver lørdag udkommer en ny madplan til dig her på bloggen ligesom denne madplan uge 49. Det er til dig, der leder efter inspiration til næste uges madplan. Du kan enten vælge at følge madplanen hele vejen med den dertilhørende indkøbsliste, eller du kan udvælge de retter, der passer jer bedst, eller dem I mest har lyst til. Det fungerer sådan, at du nemt kan skrue op og ned efter, hvor mange der spiser med den dag og så få en indkøbsliste, der matcher det.
Madplan uge 49
I denne uge får du tre dage med kylling, en med fisk og to vegetariske dage. Råvarerne er udvalgt så vidt muligt efter sæson, og jeg forsøger at mindste madspild ved at lade råvarer gå igen og ved altid at lade søndag være tøm køleskabet dag. Her kan du lave pizza, pasta, tærte, risotto eller andet med de rester, der er tilbage fra ugen, der er gået. Hvis denne madplan uge 49 ikke er din favorit, kan du altid se alle tidligere madplaner.
Menuen for denne uge står helt konkret på løgsuppe med gratinerede ostebrød, kyllingekødboller med ricotta i tomatsauce (og rester dagen efter), fish pie med spinat og et låg af kartoffelmos, fyldt pasta med svampe og brødkrummer og sidst men ikke mindst sprød kyllingeburger med pommes frites i ovn og chilimayo. Haps.
Husk endelig at tagge mig på Instagram med @annabartels eller #annamad, hvis du laver en af mine opskrifter. Jeg vil elske at følge med!
Skal du lave noget lækkert i weekenden? Jeg har lige udgivet en ny opskrift på bloggen på det lækreste, krydrede pumpkin bread med en æblecider glasur. Sååå lækkert.