Madplan uge 15

Madplan uge 15

Så er det tid til en ny uge og dermed madplan uge 15. Denne gang en ret god uge, hvis du spørger mig. Nemlig en uge med påske, påskefrokoster og gode stunder. Det betyder dog ikke, at vi dropper madplanen. Hvis du ikke er hjemme nogle af dagene, kan du altid bytte rundt. Jeg skal en tur i sommerhus, og jeg håber også, at du har noget godt på programmet. Det får du i hvert fald, hvis du følger menuen for ugen.

Som altid er madplanen ment som inspiration til ugens menu. Det er op til dig, om du vil følge den 100% eller plukke, som det nu passer dig. Husk at du altid kan skrue op og ned for, hvor mange der spiser med, og du kan også printe en komplet indkøbsliste. Så bliver det forhåbentligt ikke meget nemmere.

Madplan uge 15

Menuen i denne uge står på 2 dage med kød, 2 med fisk og to vegetariske dage. Søndag står som altid på tøm køleskabet, og der kan du være kreativ med tærte, pasta, pizza eller lignende. Hvis denne madplan uge 15 ikke er dig, så kan du altid tjekke de tidligere madplaner ud. God fornøjelse!

Ugens menu står helt konkret på yndlings panang karry med kylling, nem laksetærte med filodej og asparges, den bedste tomatsuppe med mascarpone, kartoffelrøsti med røget laks og cremefraiche samt en kålsalat med grape, avocado og saltede mandler, en sommerpasta med citron-flødesauce og langtidsbagte tomater og sidst men ikke mindst fyldte kyllingebryster med flødeost og pesto serveret med en asiatisk salat med ingefær-limedressing. Mmmh for en madplan uge 15.

Laver du en af mine opskrifter, må du endelig tagge mig på Instagram med @annabartels eller #annamad. Jeg vil elske at følge med! 

Skal du lave noget sødt i påsken? Overveje min opskrift på marcipanis med påskeæg. Den ser måske lidt farlig ud i farven, men den smager hammergodt af marcipan og chokolade.

Marcipanis med påskeæg
Del med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments