Madplan uge 14

Madplan uge 14

Det er endelig endelig endelig april måned, og jeg håber virkelig, at den viser sig fra en bedre side end marts måned. Dermed skifter vi også til en måned med sæson for blandt andet spinat, beder, tomater, bønner/linser, snart rabarber og meget mere. Nogle af dem sætter vi fokus på i dag i madplan uge 14.

Om du følger at følge madplanen 100%, eller om du tager lidt her og der, som du har lyst til, eller som passer dig, det er helt op til dig. Jeg sørger altid for at have næste uges madplan klar lørdagen før, så du kan planlægge lidt. Er der nogle dage, hvor I bliver flere eller færre mennesker, end madplanen skriver, kan du skue op og ned for, hvor mange der spiser med og printe en komplet indkøbsliste i bunden af madplanen.

Madplan uge 14

Madplan uge 14 består af 2 dage med kød, en med fisk og tre dage med vegetariske måltider. Søndag er altid en dag til at rydde op i køleskabet og bruge resterne, så der kan du lave pasta, pizza, tærte eller andet, så du kan tømme køleskabet og gøre klar til en ny uge. Hvis ugens madplan uge 14 ikke har dine favoritter på, så kan du kigge i ale tidligere madplaner.

Ugens menu består helt konkret af gulerodsvafler med persillehummus og ovnbagte rodfrugter, poke bowl med teriyaki kylling, blomkålsdeller med parmesan og lun spidskålssalat med æble, dadler og mynte, laksetærte med spinat og feta, grønne nachos med guacamole og ost og sidst men ikke mindst fylde kyllingebryster med flødeost og soltørrede tomater serveret med flødekartofler med rodfrugter . Ja tak.

Husk endelig at tagge mig på Instagram med @annabartels eller #annamad, hvis du laver en af mine opskrifter. Jeg vil elske at følge med!

Skal du lave noget lækkert i weekenden? Du har måske nogle dadler tilovers fra spidskålssalat, og jeg kan virkelig anbefale den her sundere bounty kage snack i flere lag.

Sundere bounty kage
Del med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments