Madplan uge 12

Madplan uge 12

Så er vi klar til endnu en uge og en madplan uge 12. Måske lidt varmere vejr og solskin kunne være dejligt. Hvis ikke, så kan vi da tilføje lidt solskin på ugens menu, der byder på en masse gode sager med råvarer i sæson som grønkål, rødbeder, gulerødder og lignende. Med masser af smag, farver og ost.

Hver weekend laver jeg en ny madplan til dig ligesom denne madplan uge 11, der vil inspireres til næste uges menu – enten hvis du vil følge madplan 100%, eller hvis du vil plukke de retter, der passer bedst til jer. Du kan skrue op og ned for, hvor mange der spiser med hver dag og til sidst printe en komplet indkøbsliste, så du kun behøver handle én gang.

Madplan uge 12

I denne uge får du to dage med kød, en med fisk og tre vegetariske dage. Ugen sluttes som altid af søndag, hvor der er plads til at tømme køleskabet og lave pizza, pasta, tærte, risotto eller andet med de rester, der er tilbage fra ugen, der er gået. Hvis denne madplan uge 12 ikke er din favorit, kan du altid se alle tidligere madplaner.

Menuen for denne uge står helt konkret på en cremet kartoffel-porresuppe, pasta med røget laks, spinat og ricotta, kyllingefrikadeller og bagte rødbeder med fetacreme og dukkah, rester af deller med en grønkålssalat med gulerødder og halloumi, gulerodsrisotto med timian og ricotta og sidst men ikke mindst kartoffelpizza med mascarpone. Jeg glæder mig allerede.

Husk endelig at tagge mig på Instagram med @annabartels eller #annamad, hvis du laver en af mine opskrifter. Jeg vil elske at følge med!

Skal du lave noget lækkert i weekenden? Måske bløde chokoladeboller med kardemomme – og tandsmør selvfølgelig.

Bløde chokoladeboller med kardemomme
Del med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments