I dag kan du finde mig i BT-avisen

Ristede Citronmandler

IMG_4483Da jeg var i Madrid i sidste måned, købte jeg nogle citronmandler fra Mercado de San Miguel i centrum af byen. Jeg var fuldstændig solgt, for de smagte bare så godt. Jeg måtte derfor straks hjem og eksperimentere med dem.

Mandlerne er ristede i ovnen efter de har ligget i en form for lage af citron, olie, salt og peber. Det gør, at de får den lækreste milde smag af citron, som sammen med saltet og den ristede nøddesmage fra mandlerne bliver en super fin snack. Hvis du leder efter andre sunde snacks, kan jeg bl.a. anbefale hjemmelavede saltmandler, æblechips, bananchips, frugtruller eller sprøde knækbrød.

IMG_4482

Ristede citronmandler

  • 200 g mandler
  • saft og skal fra 1 stor øko citron
  • 2 spsk smagsneutral olie (fx raps, solsikke)
  • 1 spsk salt
  • peber

 

Så nemt er det: Du skal starte med at smutte mandlerne ved at overhælde dem med kogende vand, lade dem trække i 10 minutter og derefter smutte skallen af. Rør citronsaft, fintrevet citronskal, olie, salt og friskkværnet peber godt sammen til saltet er opløst. Bland de smuttede mandler og citronlagen sammen, kom det i et glas med låg og stil det i køleskabet i 4-5 timer.

Hæld lagen fra mandlerne, fordel dem på en bageplade med bagepapir og bag dem ved 120 grader til væden er fordampet og mandlerne er gyldne og sprøde – det tager ihvertfald 45 minutter. Skru eventuelt ned til 100 grader undervejs hvis mandlerne bliver for mørke. Vær opmærksom på at hvis mandlerne ikke får nok tid i ovnen, bliver de bløde. Lad de ristede mandler afkøle og tørre helt på bagepladen (her bliver de mere sprøde).

IMG_4484

   

4 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

I dag kan du finde mig i BT-avisen