Brombær/banan is

Laksetærte med spinat og asparges

En af de retter jeg vender tilbage til igen og igen er altså tærte. Det gode ved tærter er, at de kan varieres i så mange forskellige slags. De kan være med kød, kylling, fisk, ost, grønsager osv. Det er en form for hygge-mad for mig. Sådan en god tærte med sprød bund og lækkert fyld… Der er ikke særlig meget, der slår det.

Jeg har før lavet min bund på smør, men nu har jeg fundet en sundere og, som jeg selv synes, et bedre alternativ.
Denne tærte lavede jeg i sidste uge. Den har en sprød bund og så er den fyldt med spinat, lækker laks og asparges. Som ‘æggemasse’ har jeg blandet æg og hytteost. Hytteost var et eksperiment, og det vil jeg helt klart bruge fremover. Det gør tærten saftig og meget bedre. Skyr i bunden var også et eksperiment, og det fungerede også super godt. På toppen har jeg revet citronskal, som giver et rigtig godt pift.

Det er ikke sidste gang, jeg laver denne tærte! Den er nem, lækker og så er den super god til aftensmad med en salat til eller med i madpakken, kold, næste dag.

(2-3 personer med tilbehør (fx salat) + en madpakke – ca. 50 minutter)

Du skal bruge: 
Dejen:
100 g grahamsmel (eller andet fuldkornsmel)
50 g havregryn
1 håndfuld hvedemel
2-3 spsk olie
Ca 3-4 spsk vand
1 spsk skyr
Et drys salt

Du skal røre alle ingredienser sammen til en samlet dej, det kan du gøre med fingrene. Den må ikke være for klistret, men den skal kunne hænge sammen. Tag en tærteform frem og smør den – enten med smør eller med en bagespray. Tryk dejen ud i formen med fingrene. Sørg for at den også kommer op af kanten og sørg også for, at der ikke er nogle huller i bunden. Prik med en gaffel ca. 20 gange rundt omkring på bunden. Bag den i ovnen i 10-12 minutter ved 200 grader.

Fyldet: 
Ca. 300 g frisk laks
350 g frossen, optøet spinat (du kan også dampe 250 g frisk spinat)
6-8 asparges
3 æg
2 spsk vand
1,5 dl hytteost (tror det er 4,5 procent fedt – hvis du ikke kan lide hytteost, kan du bruge creme fraiche)
Skal fra en citron
Salt og peber

 
Det er vigtigt, at du presser al væden ud af spinaten, ellers bliver tærten helt vandet. Det kan du gøre ved at lægge det i en si og presse det med en ske. Du kan også presse væden ud med fingrene. Skær skindet af laksen og skær laksen i store tern. Skær asparges i stykker (kig på billedet nedenunder). Tag en skål frem og pisk de 3 æg med vand, salt og peber. Pisk derefter forsigtigt hytteost i. Fordel først spinaten på tærtebunden. Fordel derefter laksen udover og så asparges.

 

Hæld derefter ægge/hytteostemassen udover fyldet i tærtebunden. Riv citronskal ud over og drys med salt og peber.
Bag tærten i ovnen i 25-30 minutter ved de 200 grader. Server den lækre tærte med en god, frisk salat.

Jeg tror, at jeg går ud og laver tærten igen… Mums!
Knus Anna

 photo Signature_zpsd4755eed.jpg
   

22 kommentarer

  • Det ser godt nok lækker ud! Den må jeg prøve en dag.
    Rigtig skøn blog du har, med en masse lækre opskrifter 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er du sød! Mange tak Katrine 🙂 Det var super lækkert! Skal snart lave den igen…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Vil lave den til frokostgæster 🙂 Kan den laves dagen før og lunes eller endnu bedre fryses ?
    Jane

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du kan sagtens lave den dagen før og så lune den ved lave grader. Jeg tror også sagtens, at den kan fryses, men jeg ville nok lave den dagen før, hvis jeg var dig. God fornøjelse, lad mig vide hvordan det går? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Hej:-)
    Hvor stor skal formen være?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Tak, vi ville rigtig gerne lave vores tærtebund med et fedtfattigt alternativ, men kunne ikke rigtig finde noget, og det vi fifede os frem til blev helt plastic hårdt og øv…!
    Så vi vil helt sikkert prøve med din bund, da en af de absolutte favoritter herhjemme også er tærte!
    TAK! 😀
    Michelle 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har brugt en ret normal størrelse form, ca 22-23 cm i diameter 🙂
    Knus Anna

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Michelle! Det er jeg rigtig glad for at høre. Jeg elsker også denne sundere tærtebund, håber du kan lide den 😉
    Knus Anna

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det ser rigtig lækker ud.. Hvor er opskriften oprindelig fra?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Pernulle,
    Mange tak, det er jeg glad for at høre! Jeg får meget inspiration fra andre blogge og nettet, men den er primært bare lavet ud fra hovedet 😉

    Knus Anna

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mathilde

    Hej Anna
    Jeg faldt over din blog i forbindelse med, at jeg i sidste uge var på udkig efter en opskrift på en tærtebund uden alt for meget smør. Indtil nu er mine forsøg med tærte fejlet, men det gjorde det ikke den her gang. Så tusind tak for opskriften, nu vil jeg leve af tærte altid. Hele tiden! Ros til din blog, jeg skal helt sikkert prøve flere af dine opskrifter 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna

      Mange tak Matilde. Det er jeg glad for at høre 🙂
      Jeg er også selv meget glad for den tærtedejsopskrift – og kunne nok også godt spise det meget tit.
      Du er velkommen!
      – Anna

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anita

    Hej Anna :grinning:
    Kan man lave denne tærte med frisk spinat i stedet for frossen, eller giver dette et helt andet resultat?
    Glæder mig til at prøve kræfter med denne opskrift imorgen 🙂
    – Anita

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna

      Hej Anita.
      Ja det kan du ihvertfald – det gør jeg tit 🙂
      Så skal du bare bruge cirka 250 g frisk spinat, dampe det i en gryde med en smule vand, til det falder sammen og så trykke al væden ud af.
      Håber du kan lide den!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] er lånt fra denne blog da jeg ikke selv fik taget et – sjusk, jeg ved det…. […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] Original opskrift kan findes her […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • betina

    Min var meget våd og har nu fået 50 min det en dobbelt potion da fadet er rat stort I forhold til det der sku i…
    hvorfor bliver den våd

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna

      Hej Betina.
      Det har jeg aldrig oplevet før, og mange af dem jeg har hørt fra, har heller ikke haft problemer med det.
      Jeg er ret sikker på, at det er fordi, at du har lavet dobbeltportion – så skal den altså have noget længere tid i ovnen. Derudover kan der også være forskel på ovn osv. Jeg håber, at du fandt ud af det 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Anna.
    Vil bare takke for den lækre opskrift. Jeg har med stort held lavet denne tærte adskillige gange, og den er super lækker. Keep up the good work!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Bartels

      Det er dejligt at høre Erik! Det er også en af mine favoritter, så jeg er glad for, at du kan lide den 🙂
      Der kommer faktisk snart en opskrift på bloggen, der minder om denne – måske den også er noget for dig 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Hej! Den tærtebund vil vi helt sikkert prøve herhjemme! Kan man evt bruge creme frais i stedet for skyr, ved du det?

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Brombær/banan is