Spinatsalat med avocado, nektariner og krydrede mandler

Spinatsalat med avocado, nektariner og krydrede mandler

Det er ved at være sidst på sommeren, og hvor de fleste er startet i skole eller på arbejde igen, står dette år på et sabbatår for mit vedkommende. Og jeg glæder mig så meget, især til at få mere tid til at lave en masse lækker mad!. Jeg har også fået et arbejde på den hyggeligste cafe, og derefter ser jeg, hvor det fører hen. Men først opskriften på denne spinatsalat med avocado, nektariner og krydrede mandler.

Opskrift på spinatsalat med avocado

Forleden dag havde jeg en veninde på besøg, og vi havde besluttet os for at lave grillmad. Vi marinerede kyllingebryster i en asiatisk marinade, grillede dem på grillen og serverede denne salat til. Salaten består af frisk spinat, saftige nektariner, avocado, rødløg og sprøde, krydrede og ristede mandler. Mandlerne er nemme at lave, krydret med blandt andet spidskommen og paprika og derefter langtidsristet i ovnen. De kan også sagtens spises alene som snack, appetizer eller lignende. Hvis du leder efter andre opskrifter på spinatsalat, kan jeg blandt andet anbefale spinatsalat med nektariner, grillost og karamelliserede rødløg eller spinatsalat med syltede rødløg, ristede kerner og balsamico.

Spinatsalat med nektariner, avocado og krydderristede mandler photo IMG_5554_zps1gnvmrhs.jpg
Spinatsalat med avocado, nektariner og krydrede mandler

Spinatsalat med nektariner, avocado og krydrede mandler

En sund, nem og frisk spinatsalat med nektariner, avocado, rødløg og krydrede, ristede mandler. Dejligt tilbehør til 4 personer.
5 fra 1 stemme
Antal: 4 personer
Forberedelse10 minutter
Tilberedelse1 time

Ingredienser

Mandler

  • dl mandler
  • ½ dl vand
  • 1 tsk chiliflager
  • ½ tsk paprika
  • ½ tsk stødt spidskommen
  • salt

Salat

  • 125 g frisk spinat
  • 2 avocado
  • 2 nektariner
  • 1 rødløg
  • 3 spsk olivenolie
  • ½ citron
  • 1 spsk honning

Fremgangsmåde

Mandler

  • Vend mandlerne med vand, chiliflager, paprika, spidskommen og et godt drys salt.
  • Fordel dem på en bageplade med bagepapir og rist dem i ovnen ved 130 grader i cirka 1 time, vend et par gange undervejs.
  • Hvis du vil speede dette op, kan du riste dem ved 170 grader i 10-15 minutter i stedet.
  • Kom mandlerne over på en kold flade for at køle hurtigere af, men GEM resterne af krydderierne, der ligger tilbage på bagepapiret.

Salat

  • Skyl spinat. Halver avocado, skrab kødet ud og skær det i tynde skiver.
  • Skær også nektariner og rødløg i tynde skiver.
  • Fordel alle 3 ting oven på spinaten på et fad eller i en skål.
  • Rør citronsaft, olivenolie, honningen og krydderierne fra bagepapiret sammen og dryp det over spinatsalaten. Drys med mandlerne.
Del med nogen du holder af
5 from 1 vote (1 rating without comment)
Abonner
Giv besked om
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments