Kylling i peanutbuttersauce

Kylling i peanutbuttersauce

Kylling i peanutbuttersauce. For bare et år siden kunne jeg virkelig ikke lide peanutbutter, fordi jeg på det tidspunkt syntes, at det havde en underlig konsistens. Men i dag ELSKER jeg det! Lad mig sige det sådan, at hvis jeg blev spurgt om hvilke 5 spiselige ting, jeg ville tage med på en øde ø, så ville jeg stærkt overveje peanutbutter. Jeg er vild med det i kager, i madlavning eller som snack – og ja, jeg er (nu) en af dem, der sagtens kan spise det alene, med en ske.

Opskrift på kylling i peanutbuttersauce

Så da min veninde (der også er ret vild med peanutbutter) og jeg skulle i køkkenet, besluttede vi os for at lave denne læææækre, asiatisk inspireret kyllingeret. Mør kylling i en let spicy og virkelig cremet peanutbuttersauce med kokos, squash, ingefær og masser af limesaft, serveret med ris og toppet med saftige æbler, friske koriander og sprøde peanuts. Opskriften er til 6 personer, men du kan sagtens halvere den eller lave en god portion som denne og smide resterne i fryseren.

Kylling i peanutbuttersauce

Opskrifter med peanutbutter

Er du en af dem, der også elsker peanutbutter? Så er der allerede et par opskrifter på bloggen, der inkluderer den lækre nøddesmør, som jeg kan varmt anbefale. Og så kan jeg da også godt løfte sløret for, at der snart kommer endnu én, der faktisk er røget til toppen af favoritlisten (to be continued…):

Kylling i peanutbuttersauce
Kylling i peanutbuttersauce

Kylling i peanutbuttersauce

En lækker cremet kylling i peanutbuttersauce med lime, peanuts og ris. Aftensmad for hele familien.
5 fra 1 stemme
Antal: 6 personer
Forberedelse40 min

Ingredienser

  • 800 g kyllingebryster
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 4 cm ingefær
  • olivenolie
  • 1 tsk gurkemeje
  • 1 squash
  • 1 dåse kokosmælk
  • 2 tsk rød karrypasta (ikke for stærk)
  • 1 dl peanutbutter
  • 1 lime
  • 1 tsk sambak olek (eller anden form for chilipasta)
  • 1 hønsebouillonterning (rørt med 5 dl kogende vand)

Serveringsforslag

  • æbletern
  • friske koriander
  • peanuts
  • ris

Køkkenudstyr

  • Wok

Fremgangsmåde

  • Skræl og hak løg og hvidløg fint. Skræl også ingefær og riv det fint.
  • Skær squash og kylling i mundrette tern.
  • Varm en wok eller stor pande op til middelhøj varme og steg løg, hvidløg og ingefær i lidt olie i 2 minutter.
  • Kom tern af squash på og steg videre i et par minutter.
  • Tag grønsagerne af varmen og hæld det op i en skål.
  • Kom wokken tilbage på varmen og steg nu kyllingetern i lidt olie ved middelhøj varme et par minutter, til kyllingen er brunet af på alle sider.
  • Kom grønsagerne tilbage i wokken sammen med karrypasta, gurkemeje og sambak olek og bland det hele godt sammen.
  • Tilsæt kokosmælk, bouillon og peanutbutter og rør det sammen, så peanutbutteren opløses.
  • Lad det hele simre uden låg, imens du koger ris efter anvisningen på pakken – her vil saucen koge ind og langsomt blive cremet og lækker.
  • Hvis du synes, at saucen bliver for tyk, kan du tilsætte lidt mere kogende vand. Hvis den er for tynd, skal du bare lade den simre lidt mere.
  • Smag til sidst til med limesaft, salt og peber. Server kylling i cremet peanutbuttersauce med ris og top med æbletern, koriander og peanuts.
Del med nogen du holder af
Del på facebook
Del på pinterest
Del på email
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer er slået til som standard på din kommentar. Klik på -symbolet for at slå det fra.

4 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments