Brownies

Krydret æblekompot med ingefær og vanilje

Efteråret er for alvor startet, og det betyder, at æbletræet i haven er fyldt med lækre, saftige og let syrlige æbler. Derfor har jeg idag lavet denne meget lækre æblekompot med et strejf af ingefær, kardemomme, kanel og de flotteste sorte vaniljekorn. Den var utrolig let at lave, og så kan dem bruges til så meget godt. Jeg fik inspiration fra Smagsløjer ’s lækre blog.
Det er en dejlig smagsfuld æblekompot med en varm ingefær eftersmag, en dejlig smag fra de gode krydderier og en let syrlighed fra de friske æbler fra haven. Næste gang vil jeg lave æbleternene lidt større, så den får lidt mere bid.

(2 glas – 30 minutter)

Du skal bruge: 
Ca. 1 kg let syrlige æbler (fra haven)
3,5 dl vand
1,5 tsk kardemomme
2 store tsk. stødt kanel
1 vaniljestang
1 tsk stødt ingefær
6 cm frisk ingefær
Saft og skal fra 1 citron
4 spsk sukker (afhængig af hvor sure æblerne er)

Så nemt er det: 
Du skal starte med at skrælle æblerne, og så skære dem i store tern. Hæld dem i en stor gryde. Skær skrællen af ingefæren og hak ingefæren fint. Put det ned til æblerne. Skrab vaniljekornene ud af vaniljestangen og smid både korn og stang ned til æblerne. Kom resten af ingredienserne i gryden; vand, kardemomme, kanel, stødt ingefær, sukker, saft og skal af citron.
Sæt gryden på komfuret og få det op og koge. Når det koger, sætter du låg på gryden og skruer ned på lav varme, så den bare står og simrer.
Efter ca. 20 minutter er den færdig. Hvis den her er for sur, kan du komme lidt mere sukker i. Lad den køle af.

Tip: her kan du også komme små friske æbletern i, for at få mere bid og friskhed.

Skold 2 glas (kom kogende vand i, for at fjerne bakterier) og hæld kompotten ned i, sæt låg på og kom dem i køleskabet.
De kan holde i ca. 3 uger uåbnet, og ca. 10 dage åbnet.

Brød med ost og kompot
Jeg ville foreslå dig, at spise den krydrede æblekompot på din grød om morgenen med hakkede mandler eller oven på en ostemad, uhm det er altså lækkert!
Overnight havregrød med kompot og hakkede mandler

Anna

 photo Signature_zpsd4755eed.jpg
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Brownies