Pumpkin bread

Pumpkin bread opskrift med æblecider glasur. Krydret, sødt og saftigt og en nem opskrift

Jeg er netop hjemvendt fra en tur til New York, og her smagte jeg det mest vidunderlige pumpkin bread, og jeg vidste med det samme, at jeg måtte hjem og se, om jeg kunne efterligne det. For jeg var ikke klar til aldrig at smage det igen. Det var super saftigt, dejligt krydret, helt sprødt i kanterne og toppet med en apple cider icing – altså en glasur med æblecider. Så jeg tog hjem, researchede og testede, og sådan blev denne opskrift til.

Opskrift på pumpkin bread

Så det var mit mål for min egen opskrift, og det synes jeg faktisk er ramt, lige hvor den skal være. En lækker kage bagt i en brødform med masser af varme krydderier – kanel, nelliker, allehånde og ingefær og dertil en græskarpure, der giver en super saftighed til kagen. Dertil har jeg valgt olivenolie som fedtstof, da det oprindeligt også var det, i det pumpkin bread, jeg blev inspireret af i USA. Det smager på ingen måde af olivenolie, og det fungerer strålende.

Æblecider glasur

På toppen finder du en glasur lavet på reduceret æblecider. Det lyder måske lidt besværligt, men det tager 10-15 minutter at lave denne reduktion, og det er bare en æblecider, der skal simre, til det er reduceret til en femtedel, lidt smør der smeltes i og så det hele der vendes med kanel og flormelis. Det giver en skøn, let syrlig glasur, der passer så godt til den søde, krydrede kage. Alternativt kan du lave en klassisk glasur smagt til med lidt kanel, men jeg vil bestemt anbefale dig at prøve.

Er du vild med denne opskrift, så skal du også prøve verdens bedste bananbrød med karamelliserede bananer eller måske et kanelbrød eller et julet honningbrød.

Græskarbrød/kage som den amerikanske version
Pumpkin bread opskrift med æblecider glasur. Krydret, sødt og saftigt og en nem opskrift

Pumpkin spice bread inspireret af en tur til New York, USA

Pumpkin spice har jo overtaget verden, og selvom jeg selv synes, at det godt kan blive for meget og for sødt i kaffe, som jo er så populært, så elsker jeg det i kage, fordi det passer så godt ind og giver en dejlig, varm smag af jul. Du vil formentligt på de fleste bagerier (jeg har sågar set det i Startbucks) i USA finde noget pumpkin spice relateret, og det var også sådan, at jeg fandt en skive af det skønne pumpkin bread fra et bageri i New York, som denne opskrift er inspireret af.

Et sødt, krydret og saftigt græskarbrød og -kage

Græskarbrød eller græskarkage. Jeg vil jo nok sige, at det er en kage, da det er sødt, og konsistensen er som kage. Men det er bagt i en brødform, så du kan skære skiver af det. Har du lyst til at vende lidt hakkede, ristede nødder eller måske mørk chokolade i kagen, så tror jeg bestemt ikke, at den bliver dårligere af det. Du kan også toppe med ristede (eller kandiserede) græskarkerner for at gå hele vejen med græskarret.

Krydderierne har jeg prøvet mig lidt frem med, og jeg tror ikke, at det er fordi, det går helt galt, hvis du undlader eksempelvis nelliker, men jeg elsker sådan en god krydderkage, og dette pumpkin bread er bestemt indenfor samme kategori. Jeg tror endda godt, at man kunne skrue en lille smule op for krydderierne, hvis man kan lide det ekstra.

Pumpkin bread opskrift

Laver du en af mine opskrifter som fx dette pumpkin bread, må du endelig tagge mig på Instagram med @annabartels eller #annamad. Jeg vil elske at følge med! 

Pumpkin bread opskrift med æblecider glasur. Krydret, sødt og saftigt og en nem opskrift

Pumpkin bread

En lækkert, saftigt og sprødt i kanten-pumpkin bread med en let syrlig æblecider glasur, der komplimenter den søde kage. Ingredienslisten ser måske lidt lang ud, men det meste af krydderier. Der er snildt til 8 stykker.
5 fra 1 stemme
Antal: 8 personer
Forberedelse10 minutter
Tilberedelse50 minutter

Ingredienser

Pumpkin bread

  • 250 g hvedemel
  • 130 g brun farin
  • 130 g sukker (+ 2 spsk til toppen)
  • 1 tsk natron
  • ½ tsk bagepulver
  • ½ tsk fint salt
  • 2 tsk stødt kanel
  • ½ tsk stødt allehånde
  • ½ tsk stødt ingefær
  • tsk stødt nelliker
  • 2 stk æg
  • 280 g græskarpure (*se note)
  • 80 g mælk
  • 120 g olivenolie

Æblecider glasur

  • dl æblecider
  • 20 g smør
  • 1 tsk stødt kanel
  • 160 g flormelis
  • 1 nip salt

Noter

Jeg laver selv min græskarpure ved at koge tern af græskar til møre. Lad det dampe af og blend det så til en glat pure. 
Til ét brød (altså 280 g græskarpure) som ovenfor passer det for mig ret fint vægtmæssigt med et halvt hokkaidogræskar med skræl. Kog hellere lidt for meget end lidt for lidt. 

Køkkenudstyr

  • 1 Rugbrødsform ca. 26×9 cm

Fremgangsmåde

Pumpkin bread

  • Tænd ovnen på 175 grader varmluft.
  • Kom hvedemel, brun farin, sukker, natron, bagepulver og alle krydderierne i en skål og rør det sammen.
  • Kom æg, græskarpure, mælk og olivenolie i en skål, rør det let sammen og vend det så i de tørre ingredienser, til du har en ensartet dej.
  • Kom bagepapir i en rugbrødsform (min var 26x9cm) og hæld dejen i. Drys med de 2 spsk sukker på toppen.
  • Bag kagen i ovnen i 50-60 minutter, til en stegenål lige præcis kommer ren ud, når du stikker den ned midt i kagen. Min fik 55 minutter. Bliver kagen for mørk, kan du dække den løst med staniol.

Æblecider glasur

  • Imens kagen køler af, skal du reducere æblecideren ned til en femtedel, altså ½ dl hvis du laver ét brød. Det tager 10-15 minutter, hvor den bare skal have lov at simre.
  • Rør smørret i og stil til side, så det kan afkøle en smule.
  • Vend det stadigt flydende æblercidersmør med flormelis og kanel. Kom en smule vand i, til du har en let flydende glasurkonsistens.
  • Jeg kan godt lide at komme glasuren på, mens kagen stadig er en anelse lun. Så er det som om, at kagen suger lidt ekstra saftighed til sig. Gør du det i formen, vil intet glasur gå til spilde.
Del med nogen du holder af
5 from 1 vote (1 rating without comment)
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments