Flødekarameller

Karameller med fløde, sukker, glukosesirup og salt

Jeg har i mange år været lidt skræmt af at skulle lave mine egne hjemmelavede flødekarameller, så nu besluttede jeg mig for at lave en opskrift, som skulle være nem, let at gå til, kun bruge simple ingredienser, og som aldrig slår fejl. Jeg har nemlig både prøvet de lidt for bløde og de lidt for hårde karameller, men med denne opskrift får du de perfekte bløde men seje flødekarameller. 

Opskrift på flødekarameller

Min opskrift på karameller er nem at gå til. Du koger sukker, fløde og glukosesirup op, og når det har boblet et stykke tid, skal det over i en form, sætte sig og skæres til karameller. Og hvordan er den perfekte flødekaramel så? Hvis du spørger mig, skal den være fast men akkurat så blød, at man nemt kan tage en bid af den, men ikke for blød så den stadig er dejligt sej i konsistensen. Den skal være sød, men den må også gerne have et lidt hint af salt til at modstå det søde.

Er du vild med denne opskrift, så skal du også prøve mine ingefærkarameller med honning, en dulce de leche karamel som flydende karamel eller brownie med saltkaramel.

Hjemmelavede flødekarameller. En nem opskrift

Sådan laver du hjemmelavede flødekarameller

Det er faktisk ikke så svært at lave sine egne karameller. Du skal bruge fløde, almindelig sukker og glukosesirup – sidstnævnte kan du sagtens finde i et helt almindeligt supermarked så frygt ej. Dertil skal du bruge en gryde og helst også en sukkertermometer.

Alle ting skal nemlig op i en gryde, og så skal det boble i 40-50 minutter, til massen bliver sej, fastere og gyldenbrun. Faktisk til den rammer 120 grader. Jeg har prøvet lidt frem og tilbage med graderne. Får den mere, bliver karamellerne hårde, og mindre bliver de blødere. Ved 120 grader synes jeg, at de er perfekte. Jeg rører lidt salt i, og så er det ellers op i en foret form med massen, lade den sætte sig og så skære den ud i mundrette stykker. Her kan man så pakke dem individuelt ind i bagepapir.

Laver du en af mine opskrifter, må du endelig tagge mig på Instagram med @annabartels eller #annamad. Jeg vil elske at følge med! 

Karameller med fløde, sukker, glukosesirup og salt

Flødekarameller

En nem opskrift på flødekarameller med lidt salt. Salten kan undlades, men jeg kan anbefale den, da den spiller godt op mod den søde karamel. Opskriften giver ca 30 stk.
5 fra 1 stemme
Servings: 30 stk
Tilberedelse45 minutter
Venteted3 timer

Ingredienser

  • dl fløde
  • 190 g sukker
  • 90 g glukosesirup
  • 1 tsk havsalt

Køkkenudstyr

  • 1 Termometer kan godt undlades
  • 1 Gryde

Fremgangsmåde

  • Kom fløde, sukker og glukosesirup op i en gryde. Det kommer til at boble en del, så vælg gerne en stor en.
  • Lad det boble i 45-50 minutter, til det bliver tykt, sejt og gyldenbrunt.
  • Rør i den en gang mellem – cirka hvert femte minut. Brug gerne et termometer – når den rammer 120 grader, er den færdig.
  • Rør salt i.
  • Fór en lille rugbrødsform med bagepapir og smør det med en smule olie.
  • Hæld karamelmassen i og lad den sætte sig i 3-4 timer på køkkenbordet (eller udenfor hvor der er lidt koldere).
  • Skær i mundrette karameller og pak dem evt. pænt ind hver for sig. Opbevar på køl.
Bløde, seje flødekarameller med salt

Seje, bløde flødekarameller med havsalt

De her karameller er det helt perfekte mellempunkt mellem en sej karamel og en blød karamel. De har en god dyb karamelsmag – formentligt fra fløden og sukkeret, der får lov at boble og koge ind. De er søde, men jeg elsker at tilføje havsalt. Faktisk både i karamelmassen til at spille op mod det søde, men faktisk også på toppen, så du får de knasende flager af salt. Mmh!

Nemme karameller med fløde, sukker og glukosesirup

Denne opskrift er nem og kræver hverken dyre ingredienserne, en tur i specialbutikker eller særlige remedier. Jeg kan anbefale dig at skaffe en sukkertermometer, hvis du ikke allerede har det. Jeg bruger det nok et par gange om året og er lykkelig for, at det ligger i skuffen hver evig og eneste gang.

Hjemmelavede julegaver - flødekarameller

Karameller som hjemmelavede værtindegaver

Jeg lavede faktisk denne portion til en ven, der fortjente en hjemmelavet værtindegave omkring jul. Det kostede mig ca 30 kr i ingredienserne (altså prisen for den mængde jeg rent faktisk brugte), cirka 20 minutters arbejdstid og så var der et stk glad ven, der kunne nyde sådan et glas med hjemmelavede flødekarameller. Jeg elsker hjemmelavede gaver, og jeg elsker også at give dem. Og de vil helt sikkert også være gode som julekonfekt på jule(slik)bordet.

Del med nogen du holder af
5 from 1 vote (1 rating without comment)
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments