Marokkansk gryderet med aubergine, kartofler og kikærter

Koldhævede boller – nemme og æltefrie

Koldhævede bollerSkal du have friskbagte boller til morgenmad i morgen? Det tror jeg nok, du skal. Og gider du heller ikke bruge særlig lang tid på at lave dem og vil helst gøre det uden en røremaskine? Så er denne opskrift lige noget for dig. Efter jeg er flyttet, har jeg nemlig ikke en røremaskine ved hånden længere (det står højt på ønskelisten), og da jeg gerne ville bikse en hurtig koldhævet dej sammen sidste weekend, blev denne opskrift til – super nemme og æltefrie.

Bollerne er semi-grove og fyldt med blandt andet fuldkornsmel, havregryn og kerner. De er sprøde udenpå og svampede indeni, og så holder de sig fugtige i flere dage efter. De er perfekte til en lørdag eller søndag morgen, og så kan resterne opbevares i fryseren og tages op, klar til at smøres og fyldes til en hurtig madpakke til frokost. Der er simpelthen ikke meget, der slår en hjemmebagt bolle, hvis du spørger mig 🙂

Læs også: Sprøde boller med birkes / Saftige gulerodsboller / Mysliboller med tranebær

Koldhævede boller Koldhævede boller

Koldhævede boller – nemme og æltefrie (8-10 stk)

  • 4,5 dl koldt vand
  • 8 g gær
  • 2 spsk olivenolie
  • 1 spsk sukker
  • 1 dl havregryn
  • 1 dl blandede kerner/frø (jeg brugte hampefrø og solsikkekerner)
  • 8 g fint salt
  • 150 g fuldkornsmel
  • 300 g hvedemel

 

Så nemt er det: Start med at opløse gær i det kolde vand og rør derefter olivenolie, sukker og salt i. Tilsæt resten af ingredienserne, til al melet er rørt ud i dejen. Dæk skålen med låg eller film og sæt den på køl natten over.

Tag næste morgen skålen ud af køleskabet. Hvis du har tid til det, så lad den stå på køkkenbordet en times tid. Hvis du er mere utålmodig, så drop dette step. Tænd ovnen og skru op på så høj over-undervarme som muligt (250 grader i mit tilfælde).

Brug 2 skeer til at klatte bollerne op på en bageplade med bagepapir og drys evt. med havregryn eller kerner på toppen. Når ovnen er varm, skal du skrue ned på 220 grader og med det samme sætte bollerne ind. Bag bollerne i cirka 18-20 minutter, til de er sprøde og gennembagte. Lad dem afkøle en smule, inden de spises.

 photo Signature_zpsd4755eed.jpg
   

4 kommentarer

  • Maiken

    Det tror jeg er min nye yndlingsopskrift! Du har bare den bedste blog, som jeg elsker at følge. Har haft rigtig god succes med dine opskrifter – blandt andet kikærtekagen! keep up the good work!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Bartels

      Det er bare den dejligste besked at få Maiken!
      Det gør mig bare så glad 😀
      Tusind tusind tak <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Irene

    8g gær og 8g salt – er det cirka en halv tsk?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Bartels

      Hej Irene.
      Jeg er ret sikker på, at 8 g fint salt er en god tsk – men jeg ville veje med en vægt for en sikkerhedsskyld 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Marokkansk gryderet med aubergine, kartofler og kikærter