Havregrynscookies med hvid chokolade og havsalt

Havregrynscookies med hvid chokolade

Jeg er en kæmpe fan af cookies, og denne version med havregryn, hvid chokolade og havsalt er klart med i top 3 af de bedste cookies, jeg har smagt. Mine favorit cookies er stadig chocolate chip cookies, men disse havregrynscookies med hvid chokolade er klart en værdig konkurrent til dem.

Opskrift på havregrynscookies

Jeg kan godt love for, at disse cookies er L-Æ-K-R-E! Havregrynene giver cookies’ne en chewy konsistens, mens kanten stadig er sprød – sammen med de store stykker af hvid chokolade og flager af havsalt bliver det en utrolig god kombi, der kan gøre enhver mave glad. Det er tynde, ultrasprøde cookies med havregryn, der ikke kun giver en god konsistens men også en virkelig lækker smag. Er du ikke til hvid chokolade, bruger du bare mælk eller mørk chokolade. Det kunne også være lækkert at tilføje tørrede tranebær.

Havregrynscookies med hvid chokolade
Havregrynscookies med hvid chokolade
havregrynscookies

Havregrynscookies med hvid chokolade og havsalt

Sprøde, tynde havregrynscookies med hvid chokolade og flagesalt. Opskriften giver 12 tynde men store cookies.
4.60 fra 5 stemmer
Antal: 12 stk
Forberedelse15 minutter
Tilberedelse18 minutter
Køletid20 minutter
I alt53 minutter

Ingredienser

  • 80 g hvedemel
  • ½ tsk bagepulver
  • tsk natron
  • 1 nip salt
  • 1 vaniljestang
  • 115 g smør (blødt )
  • 140 g rørsukker
  • 30 g brun farin (kan erstattes med rørsukker)
  • 120 g havregryn (grovvalsede)
  • 100 g hvid chokolade
  • 1 lille æg
  • havsalt

Fremgangsmåde

  • Pisk smør, rørsukker og brun farin lyst og luftigt.
  • Pisk derefter ægget med. Skrab kornene af vaniljestangen og rør også dem med.
  • Bland mel, bagepulver, natron og salt i en anden skål og rør indholdet fra de 2 skåle sammen.
  • Hak den hvide chokolade groft og vend det i dejen sammen med havregrynene.
  • Kom dejen i køleskabet i 20 minutter.
  • Tril 12 kugler af dejen og fordel dem på en bageplade med bagepapir med god plads imellem (de flyder meget ud).
  • Giv dem et let tryk med fingerspidserne og drys hver kugle med en smule havsalt.
  • Bag dem i cirka 18 minutter ved 175 grader, til de er sprøde og gyldne i kanten.
  • Lad dem hvile 10 minutter på bagepladen og overfør dem til en bagerist, så de kan køle af. Opbevar dine havrecookies i en lufttæt boks.

Laver du en af mine opskrifter, må du endelig tagge mig på Instagram med @annabartels eller #annamad. Jeg vil elske at følge med! 

Del med nogen du holder af
4.60 from 5 votes (5 ratings without comment)
Abonner
Giv besked om
10 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments