Proteinpølsehorn

Proteinpølsehorn - sunde pølsehorn med skyr, havregryn og æg

Det er egentlig ikke fordi, at jeg normalt går så meget op i, om der er meget protein i en opskrift eller ej, men det ændrer nu ikke på, at proteinindholdet i disse proteinpølsehorn er ret højt, og det er jo ikke dårligt. Ikke alene er de super nemme at lave, består af æg, havregryn, skyr og pølser, og så skal de ikke hæve, og mætter virkelig dejligt.

Opskrift på proteinpølsehorn

Ideen til disse proteinpølsehorn kom egentligt, fordi jeg havde bagt disse skyrboller en del gange, og så havde jeg lyst til pølsehorn og tænkte, at man da måtte kunne kombinere de to. Og således blev denne opskrift født. Dejen er super nem at lave og består af havregryn, skyr og æg – og lidt bagepulver og salt. Jeg har tilsat lidt frisk timian, fordi det giver god smag samt sesamfrø på toppen, men det behøves ikke. Og så fandt jeg nogle gode øko pølser med højt kødindhold.

Er du vild med denne opskrift, så kan du også prøve almindelige grove pølsehorn eller måske horn med spinat, laks og flødeost.

Proteinpølsehorn - sunde pølsehorn med skyr, havregryn og æg

Proteinpølsehorn

Nemme og saftige pølsehorn med en dej lavet på skyr, æg og havregryn. Der bliver 8 store pølsehorn, der mætter godt og fryser godt.
No ratings yet
Servings: 8 stk
Forberedelse15 minutter
Tilberedelse25 minutter
I alt40 minutter

Ingredienser

  • 4 stk æg
  • 400 g skyr
  • 300 g fintvalsede havregryn
  • 15 g bagepulver Reklamelink
  • ½ tsk fint salt Reklamelink
  • 1 håndfuld frisk timian (kan undlades)
  • 4 stk pølser
  • 4 spsk sesamfrø Reklamelink (til toppen, kan undlades)

Fremgangsmåde

  • Slå æggene ud i en skål og rør skyr, havregryn, bagepulver, salt og finthakket timian i.
  • Lad dejen hvile i 10 minutter.
  • Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
  • Halvér pølserne.
  • Brug en ske, dyppet i varmt vand, til at scoope dej op, som du former om pølsen med dine hænder. Tryk den gerne lidt ind til pølsen.
  • Placer dem på en bageplade med bagepapir og drys evt. med sesamfrø.
  • Bag dem i 23-25 minutter, til de er godt gyldne.
Proteinpølsehorn - sunde pølsehorn med skyr, havregryn og æg

Sunde pølsehorn

Jeg ved ikke, hvordan vi skal betegne sunde pølsehorn, men jeg vil nu mene, at snakker vi pølsehorn generelt, så er disse i den sundere ende. Både fordi de indeholder masser af protein og intet mel (hvidt mel), og så mætter de virkelig godt pga. havregryn, æg og generelt det høje proteinindhold. Gør dig selv den tjeneste at bruge nogle gode pølser med højt kødindhold – det gør dem kun sundere. De er stadig geniale at dyppe i ketchup, don’t get me wrong, men jeg synes egentlig også, at de holder sig saftige i 1-2 dage og er gode uden noget også. Perfekt på madpakken også.

Glutenfrie pølsehorn uden mel

Ikke fordi jeg normalt går så meget op i, om noget er glutenfrit eller ej, men disse proteinpølsehorn er nu glutenfrie. Og det er på ingen måde en tør omgang, og du skal ikke ud og købe specialmel. De består af skyr, æg og havregryn. Selvom havregryn kan indeholde spor af gluten, så så er jeg ret sikker på, at du sagtens kan spise dem, hvis du ikke er “sart” og meget intolerant. Men det ved du nok bedre end jeg, hvis du spiser glutenfrit.

Laver du en af mine opskrifter som fx disse proteinpølsehorn, må du endelig tagge mig på Instagram med @annabartels eller #annamad. Jeg vil elske at følge med! 

Glutenfrie pølsehorn opskrift
Del med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments