Porretærte med skinke og ost

Porretærte med skinke og ost

Porretærte med skinke og ost. Jeg har sagt det før, og jeg siger det gerne igen. Jeg ELSKER tærter! Det er perfekt tøm køleskabet mad, der kan varieres i tusinder, og jeg er sikker på, at jeg kommer til at lave rigtig mange, når jeg flytter hjemmefra om ikke så længe. Du så måske, at jeg lagde denne op på Instagram den anden dag? Her lovede jeg nemlig også, at den nok skulle komme på bloggen, og her er den så. Jeg har rimelig travlt i øjeblikket, og det har min mor (der oftest laver mad herhjemme) også, så i onsdags hjalp vi hinanden og lavede denne tærte sammen. Og så var der rester til min frokost i går.

Opskrift på porretærte med skinke

Hvis du har set nogle af de andre tærteopskrifter her på bloggen, så ved du også, at jeg ikke er så vild med en hvid bund lavet kun med smør. Derfor har jeg lavet min egen tærtebundsopskrift med grovmel og havregryn og mindre smør. Den er lidt sværere at få ud i formen, men jeg er vild med det ekstra bid og mæthed, den giver bunden. Jeg har denne gang fyldt min porretærte med skinke og toppet med 2 slags revet ost. Vi havde 2 oste-enderester i køleskabet, som jeg rev groft på et rivejern. Find inspiration til endnu flere tærteopskrifter.

Porretærte med skinke og ost
Porretærte med skinke og ost

Porretærte med skinke og ost

En lækker porretærte med skinke og ost til aftensmad, frokost eller madpakke. Du kan sågar fryse den ned i mindre stykker.
4.23 fra 9 stemmer
Forberedelse25 minutter
Tilberedelse35 minutter

Ingredienser

  • 1 stk tærtedej
  • 2 porrer (store)
  • 150 g kogt skinke (jeg bruger italienske skiver)
  • 4 æg
  • 1 spsk cremefraiche
  • 1 håndfuld revet ost (gerne med smag)
  • salt og peber

Køkkenudstyr

  • Tærteform
  • Gryde

Fremgangsmåde

  • Lav tærtedej som fremgangsmåden siger i linket ovenover.
  • Imens din tærtebund forbager i ovnen, skal du skære enderne fra porrerne og skære resten i skiver og skylle det godt.
  • Kog porrer i saltet vand i 5 minutters tid, til de er lidt møre men stadig har bid. Dup dem tørre i et viskestykke.
  • Skær skinke i tern.
  • Pisk æg med cremefraiche og godt med salt og peber.
  • Fordel porrer på den forbagte tærtebund og top med skinke, æggemasse og til sidst revet ost og friskkværnet peber.
  • Bag tærten ved 180 grader i cirka 35 minutter.
  • Server gerne tærten til en sprød salat.
Del med nogen du holder af
4.23 from 9 votes (9 ratings without comment)
Abonner
Giv besked om
4 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments